Reality11. april 2025

Havshen Nabaz turde ikke være alene i "Forræder": Måtte tilkalde psykolog

Hav tilkaldte psykologen flere gange under opholdet, fordi han ikke turde være alene på sit "Forræder"-slotsværelse
Han tilkaldte psykologen flere gange under opholdet, fordi han ikke turde være alene på værelset.
 Video: Nicklas Lagerstorf

LÆS OGSÅ: TV 2 afslører: Her er deltagerne i sæson tre af "Forræder"

Efter at have tænkt en del over, hvad han mon skulle forvente af ”Forræder”, besluttede Havshen Nabaz, også kendt som Hav fra radioduoen ”Hav & Kamal”, at han blot ville være sig selv i programmet.

- Jeg glædede mig abre til at mærke det der med at være fanget på et slot. Du er fanget, jo. Du kan ikke komme ud. Du kan ikke gøre det, du vil. Dine rutiner forsvinder. Den del glædede jeg mig til, selv om det var rigtigt hårdt.

Stille og roligt krøb konceptet ind under huden på ham, og det nåede at påvirke ham i en sådan grad, at han blev bange for at være alene på sit værelse under optagelserne.

- Det var noget af det hårdeste, jeg har prøvet. Jeg har aldrig nogensinde haft det så hårdt, afslører Hav til SE og HØR.

- Det sjoveste er, at jeg grinte af, at der var en psykolog tilknyttet … men jeg kaldte på ham fire gange.

- Fordi jeg havde brug for at snakke med en. Jeg kunne ikke være alene, og jeg havde ikke jo ikke taget noget med.

Ifølge Hav havde mange andre deltagere været forudseende og medbragt iPads, hvorpå de havde downloadet serier, som de kunne fordrive al ventetiden på værelserne med.

- Jeg havde ingenting, og bøgerne blev kedelige til sidst. Jeg læste ”Dødens gab” tre gange, og til sidst kunne jeg ikke mere.

Derfor tilkaldte Hav – via produktionsfolkene – psykologen Thomas, så han ikke skulle være alene i sit eget selskab.

- Da han kom ind, vidste jeg ikke lige, hvad jeg skulle tale med ham om. Så jeg var sådan: ”Thomas, vil du ikke lige høre, hvad jeg har i tankerne?”

Hav var ved at blive bims af sit eget selskab og "Dødens gab"-bogen.
Hav var ved at blive bims af sit eget selskab og "Dødens gab"-bogen.
 Foto: Hanne Juul

Det blev blandt andet til en snak om fodbold, for det var mest af alt for selskabets skyld.

- Han kunne også godt mærke på mig, at jeg havde brug for det: At tale med en. Fordi det var hårdt.

- Jeg begyndte jo til sidst at lægge mærke til mønsteret på tæppet. Jeg blev jo bims til sidst, jeg begyndte jo at prikke bumser, jeg ikke havde.

Derudover begyndte han også at børste tænder flere gange og undersøge sine armhuler.

Hør Hav fortælle mere i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold