Reality8. marts 2024

Helin Moe efter "Paradise Hotel Norge": Sådan er forholdet til Karl Weihe i dag

Det er ren taktik, når Helin Moe og Karl Weihe deler mundvand i "Paradise Hotel Norge", bedyrer fjeldbaben
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Karl Weihe og Helin Moe under lagnerne på "Paradise Hotel Norge".
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Karl Weihe tjekker ind på "Paradise Hotel Norge": Åbner ballet med ballemassage

Der bliver skruet helt op for varmen, når Helin Moe og Karl Weihe hygger sig med intense kys under lagnerne på "Paradise Hotel Norge".

Men den færøske charmør fik kun et stykke med Oslo-babe, fordi hun spillede spillet. Det siger Helin Moe til SE og HØR.

– Karl og jeg kom godt overens, og så er det ikke mindst et spil, hvor det handler om at danne relationer hurtigt. Min taktik er at spille på følelser. Kan jeg få Karl til at få følelser, så er det nemt eventuelt at bruge ham som en brik i mit spil, forklarer hun efter at have fastslået at de to ikke lavede andet end at kysse – selv om det kunne se sådan ud.

– Men han er absolut pæn at se på.

Helin Moe og Karl Weihe bytter mundvand og seng i "Paradise Hotel Norge".
Helin Moe og Karl Weihe bytter mundvand og seng i "Paradise Hotel Norge".
 Foto: Viaplay Group

Helin Moe er sikker på, at færingen havde samme strategi, og at flirt var hans spillestil.

– Jeg tror også, at han tænkte taktisk. At han tænkte akkurat det samme som mig. Vi bliver også enige om på et tidspunkt, at der ikke er mere. Der er ingen følelser, og til festen snakker vi om, at vi hver især må lave alt det, vi vil, og at vi er fremtidige partnere.

Siden programmet har det været småt med kontakt, og parrets forhold er i dag ikkeeksisterende.

– Vi snakker ikke så meget sammen, det er mere i fælles, sociale settings og i forhold til "Paradise Hotel". Vi er ikke uvenner, men han bor jo ikke her i Norge. Jeg føler, vi har en god tone i dag, men ikke noget udover det.

Sponsoreret indhold