Helle fik hjælp i "Mit plastikmareridt": Jeg har fået livsglæden tilbage
En alvorlig trafikulykke tilbage i 2012 gjorde, at 47-årige Helle havde to helt forskellige bryster, og derfor brugte hun en sok til at udligne den store forskel.
Men heldigvis kunne lægerne her til aften hjælpe Helle i "Mit plastikmareridt", så nu er der ikke længere brug for den ekstra sok. Og som man kunne se i aftenens program, så røg sokken på bålet.
Men operationen har gjort mere, end bare at hjælpe hende af med sokken. Helle har nemlig også fået livsglæden tilbage.
- Jeg er blevet den gamle Helle-mor. Det er svært at beskrive. Jeg føler, at jeg er blevet mere livsglad, fortæller Helle til SE og HØR.
Operationen der blev foretaget i starten af januar, har da også allerede bragt glæde i familien. Ting som Helle ikke havde lyst til før operationen, har hun nemlig lyst til igen.
- Jeg har været i svømmehallen med min datter, fortæller Helle, der før operationen ikke havde lyst til at vise sig foran fremmede, og derfor ikke tog i svømmehallen.
Det var Helles børn, der meldte hende til programmet, og de er ekstremt glade for, at Helle har fået livsglæden tilbage.
- Min datter er dog snart ved at være træt af mig, fordi jeg hele tiden råber på hende, når jeg står foran spejlet for at sige "Se, jeg har to bryster", griner Helle.
Lægerne fra "Mit Plastikmareridt" har aldrig set noget lignende
Du kan se et klip fra aftenens program herunder