Helt alene: Ingen støtter Amalie Szigethy på hendes store dag
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy i nyt program: Så vildt er det
Opdateret 14.07 med kommentar fra Amalie Szigethy.
Tidligere på ugen landede traileren for Amalie Szigethys nye tv-program, der går helt tæt på realitystjernens kaotiske kærlighedsliv.
Udover kæresten Mikkel Skelskov, som også er far til hendes to døtre, møder vi i Prime-serien flere kendte danskere, ligesom der er et gensyn med mor Lotte (Charlotte Keyser) og deres tumultariske forhold.
I dag kan Amalie endelig kan tale rent ud af posen om programmet for offentligheden, til en stort anlagt forpremiere, hvor pressen bliver præsenteret for de to første afsnit på det fornemme Hotel d'Angleterre i København.
Til stor overraskelse står realitystjernen dog ganske alene på sin store dag. Hverken mor, Mikkel eller veninden Jackie Navarro, som alle medvirker i serien, er nemlig dukket op.
Til SE og HØR forklarer den tidligere "forsidefrue":
- Det er bedst for alle, at de ikke kommer, fordi så kan man holde det neutralt.
Her taler Amalie formentlig om det faktum, at hendes mor og kæreste endnu ikke er forsonet.
I "Amalie - Mit Kaotiske Kærlighedsliv" har man forsøgt at skrue omend endnu mere op for underholdningsværdien, ved at krydre historien om Amalies forhold til mor og Mikkel med en form for selvudviklingsrejse - derfor vil man i programmet blandt andet se kendte danskere som frisør Dennis Knudsen, vejrtræknignscoach Sazeline Sørensen og kok Umut Sakarya, der skal lære hende at lave frikadeller.
Ingen af ovenstående mennesker er dog mødt op for at støtte Amalie Szigethy til forpremieren.
"Amalie - Mit Kaotiske Kærlighedsliv" har premiere på Prime fredag 23. august.