Sammen i ét år: Caroline Godrim tager stort skridt med kæresten
I "Ex on the Beach" mødte danskerne Caroline Godrim, hvor hun mødte ekskæresten Mathias Severinsen.
Deres romance fortsatte hjemme i Danmark, og reality-parret fik også sønnen Oliver sammen.
Da han var bare et halvt år gammel, gik det dog galt, og Mathias og Caroline valgte at gå fra hinanden sidste sommer.
Siden da har den blonde reality-babe fundet kærligheden igen i en fyr, som hun stadig forsøger at holde en smule hemmelig.
Nu åbner hun dog noget mere op for deres forhold. De har nemlig købt et hus sammen, selv om de blot har været kærester i et års tid.
Artiklen fortsætter under billedet...
Caroline og Mathias gik fra hinanden sidste sommer (Foto: Dan Mariegaard)
- En kæmpe drøm er gået i opfyldelse, vi kan nemlig nu kalde os for husejere til vores absolutte drømmebolig! Hvor er det helt ubeskriveligt, skriver Caroline på sin Instagram-profil.
Her viser den tidligere "Ex on the Beach"-deltager kæresten frem foran deres nye hus.
- Nu har Oliver fået sit barndomshjem, han skal vokse op i, med trygge rammer og den dejligste natur med masser af plads at boltre sig på, jubler hun og fortsætter:
- Vi får allerede nøglerne om under to uger, det bliver så dejligt at få arbejdshandskerne på og komme igang.