Reality4. juni 2024

Helvede efter ”Paradise”: Nadja Hansen og andre paradisoer knækkede sammen

Nadja Hansen og de andre deltagere fra sæson 14 af "Paradise Hotel" blev ifølge hende ikke grebet af Viaplay, da de kom hjem fra Mexico
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Efter sin første sæson af "Paradise Hotel" gik Nadja Hansen ned med en depression. Men hun afslører i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", at hun ikke var den eneste, som Viaplay tabte på gulvet.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: NADJA HANSEN HAVDE EN KÆRESTE UNDER "PARADISE"-OPTAGELSER

Flere måneder i sol og luksus i Mexico var ikke en dans på roser for Nadja Hansen, da hun for første gang medvirkede i "Paradise Hotel".

Sæson 14 blev filmet i 2017 og sendt ud til danskerne året efter, men trods den psykisk hårde omgang på hotellet, blev det kun værre, da programmerne rullede over skræmen.

- Vi var mange i den sæson, der røg på røv og albuer og havde det psykisk rigtig dårligt. Der var ingen, der greb os, siger Nadja i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".

Selv om hun selv stod midt i det hele, så aner Nadja ikke, hvorfor produktionen ikke stod klar med hjælp til deltagerne, efter de kom hjem, og de kunne se sig selv på tv.

- Jeg ved det ikke. Jeg er fandme kommet ind på det kontor mange gange og grædt og ville have nogen at snakke med, men jeg blev bare ikke grebet, forklarer hun.

Nadja Hansen
I SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" åbner Nadja Hansen op om de voldsomme mentale udfordringer, hun oplevede både under og efter sit første ophold på "Paradise Hotel" i 2018.
 Foto: Jesper Sunesen

I dag har den nye sæson 20 af "Paradise Hotel" premiere på Viaplay, og her er Nadja med igen på trods af de hårde oplevelser i sin tv-debut. Hun fortæller, at der i dag er langt større fokus på deltagernes mentale helbred.

Det var dog ikke tilfældet for bare seks år siden, da en ung Nadja endte i en depression som følge af sin deltagelse i Danmarks største realityprogram.

- Jeg føler lidt, at man blev… jeg vil ikke sige brugt, men noget derhenad. Det lyder groft at sige, fordi der også var søde mennesker, der tog hånd om en, men det var bare sådan ”godt arbejde, klar dig selv”, siger Nadja og uddyber:

- Jeg var kun 20-21 år, og man var jo et barn, og man ved ikke noget om livet eller noget som helst.

Heldigvis har Nadja det igen godt. Det krævede en del år med hårdt arbejde, selvkærlighed og gode mennesker omkring sig.

Se det hele i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold