Reality28. marts 2023

Her er premieredatoen: Ny dokumentar om Sidney Lee på vej

TV 2 Echo er gået i luften, og det gør de med et brag. Et af kanalens store satsninger er en spritny dokumentar om den afdøde realitystjerne Sidney Lee
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR var med, da Sidney Lee blev hyldet af reality-vennerne ved hans gravsted.
 Video: Dan Mariegaard

Hele Danmark gik i chok, da nyheden om, at Sidney Lee var gået bort i en alder af blot 43 år, tikkede ind.

Samtidig gik den danske reality-branche i sorg. Alle hyldede den altid solbrune og underholdne karakter, som nu er taget herfra alt for tidligt.

I en ny dokumentar på det nyopstartede TV 2 Echo kommer vi helt tæt på den Sidney, vi alle så på skærmen.

Men det lyder også til, at dokumentaren går "under den selvbrunede hud".

Sidney Lee
En ny dokumentar om Sidney Lee folder hele historien ud om Danmarks første og største realitystjerne.
 Foto: Travaini Mario/Ritzau Scanpix/TV 2

- Kom helt tæt på reality-stjernen Sidney Lee, når vi i dokumentarserien i tre afsnit går bagom berømmelsen, bandanaen og den selvbrunede hud og viser Sidney, som du aldrig har set ham før, skriver TV 2 Echo i en pressemeddelse:

- Vi fortæller historien om en mand, der oplevede store op- og nedture, en Peter Pan-figur, der aldrig ønskede at blive voksen.

Dokumentaren "Sidney" år premiere på TV 2 Echo og TV 2 Play tirsdag den 11. april.

Sponsoreret indhold