Reality7 timer siden

Her gik det helt galt: Katrine afslører den største fejl ved matchet med Nicolas i "Gift ved første blik"

På ét område gik Katrine Pørtner Karlsen helt skævt af Nicolas Rockland, fortæller hun. Nu ved hun, hvad der er allervigtigst for hende i en kommende partner
Nicolas Rockland og Katrine Pørtner Karlsen kan ifølge eksperterne i "Gift ved første blik" ikke finde et bedre match i virkeligheden. Det mener Katrine nu godt, hun kan.
Nicolas Rockland og Katrine Pørtner Karlsen kan ifølge eksperterne i "Gift ved første blik" ikke finde et bedre match i virkeligheden. Det mener Katrine nu godt, hun kan.
 Foto: Snowman Productions

LÆS OGSÅ: Efter "Gift ved første blik": Katrine og Nicolas uenige om, hvem der ville skilles først

– Jeg har lært en masse om mig selv, mine grænser og om at tage ansvar, og hvilke typer jeg skal holde fast i at gå efter. At jeg er på rette vej, fortæller Katrine Pørtner Karlsen efter den meget offentlige skilsmisse fra Nicolas Rockland i "Gift ved første blik".

Her gik det mildt sagt helt galt mellem de to jyder, som begge hurtigt kunne mærke, at de på ingen måde var et match made in heaven.

Særligt én ting kan skolelæreren mærke, at hun vil prioritere, når hun nu fortsætter jagten på en livspartner.

– Mest af alt skal han være en, der får mig til at grine. Der gik vi allermest skævt af hinanden. Jeg savnede rigtig meget at grine sammen, fortæller hun om Nicolas Rockland.

– Jeg kan for eksempel godt lide at se standup, og det var også derfor, jeg gav ham billetter til Ruben Søltofts show. Ham kender han ikke. Jeg elsker også "Langt fra Las Vegas" og "Undskyld, vi roder". Min humor er meget præget af sarkasme og selvironi, og jeg kan godt lide folk, der tør tage pis på sig selv og ikke er helt selvhøjtidelige.

Udover at Katrines udkårne skal have sammen humor, leder hun også efter en mand, der tør tage teten, forklarer hun:

– Jeg fortryder ikke, at jeg var med i "Gift ved første blik". Jeg står ved, at jeg har meldt mig. Men jeg kan ønske, at jeg havde fået et andet match, og at eksperterne dykkede mere ned i kommunikationen, og hvad vi hver især er tiltrukket af – for det er bare ikke hinanden.

– Vi beskriver hinandens fysiske udseende, men jeg vil gerne have en mand, der tager teten og viser vejen, for jeg har ikke lyst til at gøre det altid.

Katrine Pørtner Karlsen er klar til kærlighed - og måske finder hun den i indbakken.
Katrine Pørtner Karlsen er klar til kærlighed - og måske finder hun den i indbakken.
 Foto: Peter Refsgaard

Nu er jagten gået ind på den eneste ene. Det skete torsdag aften, da skilsmissen rullede over skærmen, og Katrine derfor kunne dykke ned i indbakken og svare på de tilbud, der allerede er kommet.

– Jeg leder stadig efter kærligheden. Der skal oprettes profiler på datingapps, og jeg har nogle beskeder, jeg skal have svaret på. Undervejs har folk fornemmet, at det ikke var et match made in heaven, så der er søde mænd i indbakken.

– Det er lidt spændende og rart, at der er nogen, der sætter pris på mig, selv om klipningen i programmet er hårdere end ønsket.

Sponsoreret indhold