Reality23. maj 2021

Her har du set ham før: Reality-vinder i helt nyt datingprogram for bøsser

Kasper Gregersen, der vandt "Hjem til gården" 2020, har fået smag for reality-tv. Han er nemlig på skærmen igen. Denne gang i "Prince Charming"; som er et datingprogram kun for mænd.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er så irriterende at spotte en person i fjernsynet, som virker bekendt. Heldigvis får du her svaret på, hvor du har set "Prince Charming"-deltageren Kasper før.

Da Kasper Gregersen træder ind i discovery+s nye datingprogram, "Prince Charming", for første gang, får nogle af de andre bejlere også den der nagende fornemmelse af, at de kan genkende den unge jyde.

- Altså jeg kender dig ikke, men jeg har da set dig før, har jeg ikke, spørger en af de 12 deltagere, der skal konkurrere om bachelor Jonas Løviks hjerte.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/image2_0.jpeg
 Foto: Krestine Havemann/Discovery

Fra "Hjem til gården" til "Prince Charming". Foto: Krestine Havemann/Discovery

- Det har du helt sikkert. Jeg har nemlig været med i "Hjem til gården", fortæller århusianske Kasper Gregersen, der endda endte med at vinde realityprogrammet, der handler om at klare sig som gammeldags landmand med alt, hvad det indebærer.

På et tidspunkt så det ellers sort ud for realitydeltageren, der ved et uheld kom til at kløve sin ene tå, mens han arbejdede med en økse.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/lene_2.jpg
 (Foto: TV 2: Lotta Lemche)

Sidste sæson af "Hjem til gården" er netop rullet over skærmen. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Skaden skete under optagelserne til ottende afsnit af "Hjem til gården", hvor Kasper Gregersen flere gange havde brugt en økse - så det overraskede deltagerne, at øksen pludselig smuttede.

- Min største frygt var, at jeg ville miste min tå, fortalte Kasper Gregersen dengang.

Heldigvis er knoglen stadig intakt, og århusianeren endte som bekendt med at vinde programmet.

Men selv om han løb med vindertitlen, har Kasper Gregersen altså ikke fået nok reality-tv. Kort efter finalen af "Hjem til gården" blev sendt, deltog han derfor i endnu et realityprogram, "Prince Charming", hvor miljøet er noget helt andet end livet på gården.

I "Prince Charming" skal showets hovedperson, 34-årige Jonas Løvik, nemlig finde sin udkårne blandt 12 bejlere, der også leder efter kærligheden. Det hel optages på et stort gods, hvor alle programmets deltagere - der alle er mænd, der er til mænd - bor sammen.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/kh_dis_pc_opt1_100.jpg
 Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

- Jeg kan ikke slippe det igen, nu hvor jeg har stået foran et kamera. Da jeg så, at "Prince Charming" søgte deltagere, tænkte jeg: "Det skal jeg sgu være med til", fortæller Kasper Gregersen til Se og Hør.

Bidt af reality

Han har på ingen måde fortrudt, at han har meldt sig, og nu er han blevet godt gammeldags bidt af reality-tv.

- Jeg synes, det er en pissefed verden. Jeg bliver udfordret meget og presset fysisk og psykisk. Både på bondegården og inde i huset i "Prince Charming", siger Kasper og fortsætter:

- To-tre timer i et program føles som flere uger, fordi der sker så meget. Den spænding, der er i reality - det er værre end at gå til eksamen. Man er så nervøs hele tiden: "Kan Jonas lide mig nu? Hvad siger de andre?" Jeg elsker det. Det gør jeg virkelig.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/kh_dis_pc_kasper_g_031.jpg
 Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

For et halvt år siden drømte Kasper Gregersen om en fremtid med et voksenjob i HR eller marketing samt mand, hus og børn. Men nu er drømmen blevet udvidet til også at kunne indeholde en karriere i tv.

- Hvis jeg bliver tilbudt noget reality, så siger jeg ja til det. Robinson kunne være sjovt. Eller Singletown, Fangerne på Fortet ... Discovery og alle de store: I ringer bare, så skal vi nok finde ud af noget. Jeg er klar.

Kontrolfreak på dybt vand

Da Kasper Gregersen deltog i "Hjem til gården" tabte han sig mange kilo. Alligevel synes han, det er hårdere at være med i "Prince Charming"

- I "Hjem til gården" skulle jeg være meget fysisk aktiv, men "Prince Charming" er hårdt psykisk, fordi jeg står foran Jonas og ikke aner, om jeg er købt eller solgt. På gården kunne jeg gøre mit bedste, men i "Prince Charming" ved jeg ikke, om jeg er god nok eller ej. Det er det værste, fortæller Kasper Gregersen.

- Jeg kan godt lide at have kontrol over tingene, og det kan man ikke i et kærlighedsprogram, hvor der er en anden, der bestemmer.

Du kan se det nye datingshow på discovery+ søndag den 23. maj.

Sponsoreret indhold