Reality18. marts 2024

Hvad er nu det? Melvin Kakooza sammen med "X Factor"-stjerne

I 2021 tonede den blot 15-årige Lucca Dahl Nordlund frem i "X Factor", og indtil nu - hvor hun er sammen med Melvin Kakooza - har der været stille omkring nordjyden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR mødte tidligere i år Melvin Kakooza på den røde løber til EchoPrisen. Se det interview her!
 Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ! MELVIN SNØD HELE DANMARK: - DERFOR GJORDE VI DET

De fleste er nok godt klar over, at Melvin Kakooza er lidt af et multitalent.

Som komiker gjorde han kometkarriere, da han vandt DM i stand up i 2017, og siden har han både gjort sig som skuespiller og tv-vært.

Også som musiker har Melvin vist, at han har et talent. Det viser han endnu en gang med sit nyeste påfund "Upload", hvor han inviterer nye og talentfulde musikere ind til en jamsession.

Den næste i rækken er den tidligere "X Factor"-deltager Lucca Dahl Nordlund. Hun var med i sangshowet i 2021.

X Factor
Lucca (i den stribede kjole) nåede til semifinalen i sæson 14 af "X Factor", hvor hun havde Oh Land som mentor.
 Foto: Jesper Sunesen

Det er på Instagram, at Melvin mere eller mindre afslører, at Lucca er det næste levende billede i "Upload"-serien, hvor kunstnere som Pind og Icekiid allerede har optrådt.

Kakooza har delt flere billeder på sin Instagram-story, hvor man kan se den tidligere "X Factor"-stjerne i studiet.

Siden hun var med i "X Factor", er det ikke meget, man har hørt til Lucca.

Her tonede hun frem som bare 15-årig og fik fra starten favoritværdigheden af bookmakerne. Her tre år senere forsøger hun så stadig at bryde igennem på den musikalske scene.

Sponsoreret indhold