Hvor intime er Rolf og Nina fra "Gift ved første blik"? Nu svarer Nina
Det kan godt være, at det nye ægteskab slog lidt knuder, da parret var på bryllupsrejse i Berlin.
Men Rolf og Nina er i den gang ved at finde hinanden i DRs kærlighedshit ”Gift ved første blik”.
I torsdagens afsnit var Nina – og hendes to farverige lysestager – så langt om længe flyttet ind til Rolf i kollektivet, og mange seere sidder uden tvivl tilbage med ét spørgsmål:
Hvad skete der i løbet af natten – og hvorfor var Nina så træt (og glad) dagen derpå?
Nu løfter Nina lidt af sløret over for BILLED-BLADET … Eller hun indikerer hvert fald, at hun har det rigtig godt med Rolf – også om natten:
– Jeg vil sige, at hvad hjertet er fuld af, løber munden over med. Så det vil jeg lade være op til seerne at fortolke. Hvis det er sådan, man ser det, såå … siger hun kryptisk og ler til BILLED-BLADET.
Under parrets bryllupsrejse til Berlin gik det lidt galt for parret. En tur på spionmuseet efterlod Nina i ekstase, mens Rolf mest af alt havde lyst til at løbe skrigende væk. Heldigvis formåede parret at får snakket ud og fundet hinanden igen – og så var det altså også i den tyske storby, at det nygifte par delte deres første kys.
Om parret forbliver gift, må vi vente med at se. Om tre uger løber sidste afsnit af det populære program over skærmen.