Ida Søjborg chikaneret for at være lesbisk: Han råbte, at jeg stank af fisse
LÆS OGSÅ: Ida Søjborg single igen: – Jeg var en idiot
I dag er Ida Søjborg meget afklaret om sin egen seksualitet, men det har hun ikke altid været.
Ej heller folk omkring hende, der gennem hendes ungdom så hende som den "populære pige" blandt fyrene.
I podcasten "Søstre" fortæller Ida nemlig, at hun blev generet af sin ekskærestes ven til en fest, efter han fandt ud af, at hun var blevet kærester med en kvinde.
- Jeg kan tydelig huske, at min ekskærestes kammerat til en fest råbte "ad, du stinker af fisse, din klamme lebbe", siger hun i podcasten.
Skammede sig
Konfrontationen var ikke en rar oplevelse for den tidligere "Love Island"-deltager, der først i starten af sine 20'ere blev klogere på sin seksualitet.
- Jeg kan huske, at jeg havde en samtale med min far, da jeg var 17 år, og jeg fortæller ham, at jeg synes det er ubehageligt at være sammen med mænd, siger hun og forsætter:
- Jeg synes ikke, det er rart, og jeg synes ikke det er fedt ved et. Han spørger mig, om jeg har overvejet at være sammen med en kvinde og jeg er sådan "ad, nej det har jeg ikke".
I lang tid havde hun altså brugt energi på at skamme sig over sin egen seksualitet.
- Det var svært for mig at have været sammen med en kvinde, og jeg var lidt flov over det.
Det var dog ikke kun dårlige bemærkninger, som Ida har fået. Hendes far har nemlig hele vejen igennem støttet hende, fortæller hun i podcasten.