Reality23. januar 2025

Ikke vist på tv: Jacob "Jaxstyle" Krulls mormor gik bort under optagelserne

Da "Spillet" blev optaget, fik Jacob "Jaxstyle" Krull den forfærdelige nyhed, at hans mormor var gået bort. Nu forklarer youtuberen, hvorfor han valgte at fortsætte i programmet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Onsdag 22. januar 2025 får det nye TV 2-program "Spillet" premiere. Og der er store forventninger til programmet, som en række af deltagerne her fortæller om.
 Video: Kaspar Wenstrup/Journalister: Line Lykke Vielsted og Sara Nørgaard

LÆS OGSÅ: Simba-prisen-vinder Jacob Krull langer ud efter Camma: Det er fordomsfuldt

Bag kameraet ramte den barske virkelighed for alvor, da Jacob "Jaxstyle" Krull modtog en hjerteskærende nyhed om sit familiemedlem.

Allerede på vej til TV-optagelser blev han advaret om sin mormors helbred, men omkring et døgn efter sov hun ind på plejehjemmet.

- Jeg har fået sådan et opkald mange gange før, så jeg er også sådan lidt ”okay, skal jeg køre tilbage for ligesom at håndtere det, eller skal jeg bare fortsætte”.

- Og så valgte jeg så ligesom bare at sige, jeg må håbe, at hun stadig er der, når jeg kommer hjem, fordi det er her er noget, jeg skal gøre.

Jacob "Jaxstyle" Krull fik en kæmpe mavepuster, da han fik en dårlig nyhed under optagelserne til "Spillet".
Jacob "Jaxstyle" Krull fik en kæmpe mavepuster, da han fik en dårlig nyhed under optagelserne til "Spillet".
 Foto: Mikael Rieck

Blev kørt hjem

Selv om Jacob kun nåede at være i villaen i mindre end et døgn, så havde han ingen anelse om, at hans mor havde kontaktet produktionen med den værst tænkelige nyhed, mens kameraerne kørte på fuld skrue omkring ham i villaen.

- Vi starter optagelserne dagen efter, og da jeg bliver smidt ud og kommer ud af huset, så tager produktionen fat i mig og fortæller, at min mor har ringet med en dårlig nyhed.

- Og så vidste jeg godt, hvad klokken var slået der.

Den hjerteskærende nyhed satte tankerne i gang hos den tidligere "Good Luck Guys"-deltager, som efterfølgende besluttede sig for at fortsætte optagelserne.

- Den er selvfølgelig hård at sluge, så der skulle vi lige finde ud af, hvad der skulle ske.

- Og så endte jeg selvfølgelig med at blive der, men jeg fik lov til at tage hjem om aftenen for at se hende, inden hun skulle bæres ud med kisten dagen efter fra plejehjemmet. Så jeg fik lige lov til at komme hjem for at se hende, og så kom jeg tilbage tirsdag morgen for at optage videre.

Det kunne han dog ikke have gjort, hvis han ikke havde et godt hold bag sig, indrømmer han.

- Produktionen har været sygt gode i forhold til det og sørgede for bare det hele.

- Jeg tror også min mormor havde været typen, der havde sagt, at "hun ikke ville stå i vejen for noget, du skal have det sjovt, du skal have den oplevelse der, fordi det er jo ikke alle, der får mulighed for at være med i sådan noget".

Sponsoreret indhold