Reality10. oktober 2024

Ingen kontakt efter "Gift ved første blik": Nu langer Katrine Pørtner ud efter Nicolas Rockland

Nicolas tager ikke sin del af ansvaret for det forliste forhold til Katrine Pørtner efter "Gift ved første blik", mener hun
Nicolas Rockland og Katrine Pørtner Karlsen kan ifølge eksperterne i "Gift ved første blik" ikke finde et bedre match i virkeligheden.
Nicolas Rockland og Katrine Pørtner Karlsen kan ifølge eksperterne i "Gift ved første blik" ikke finde et bedre match i virkeligheden.
 Foto: Snowman Productions

LÆS OGSÅ: Nicolas Rockland snydt af sin bedste ven: Det kostede mig kærligheden

Det gik mildt sagt skævt mellem Katrine Pørtner og Nicolas Rockland i "Gift ved første blik" – allerede inden, hun fantaserede højlydt om at efterlade ham på en pæl under bryllupsrejsen.

I dag er forholdet omend endnu værre.

I hvert fald ifølge Katrine, der som den eneste af de to er vendt tilbage på SE og HØRs henvendelse i forbindelse med programmets afslutning.

- Jeg troede faktisk, det var godt og helt cool efter vores skilsmisse. Men jeg kan fornemme i Nicolas’ udtalelser til pressen og forskellige podcast de sidste par uger, at han ikke helt har bearbejdet, hvad der skete, eller taget sin del af ansvaret for den dårlige relation mellem os, og derfor ikke er klar til at kunne tale med mig om eksperimentet endnu.

Selv mener Katrine Pørtner, at hun er et sted, hvor hun sagtens kan se det sjove i hele miseren.

- Det er hans sag. Hvis jeg mødte ham i dag, så ville jeg glæde mig til at grine af vores tossede oplevelse sammen, siger hun.

Sponsoreret indhold