Forlovet igen: Irina og Morten skal giftes
Irina Babenko og Morten "Faustix" Olsen skal giftes.
Det afslører Irina på sin Instagram-profil.
Frieriet fandt sted i går i Milano.
- I går stod Morten pludselig i Milano og gik på knæ med den smukkeste ring i hånden. Jeg glæder mig til at tilbringe resten af mit liv med min bedste ven og er taknemmelig for, at vi har fundet hinanden igen og er stærkere sammen end nogensinde. Kærlighed overvinder alt - it’s true! Jeg elsker dig skat, skriver Irina til sit billede.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Året 2017 havde budt på en masse lessons, men I ain’t gonna lie… det var et hårdt år. Jeg startede 2017 med en abort, og fik en depression efterfølgende, som jeg er ude af nu. I 2017 føltes hver måned, som starten på en ny kamp af flere forskellige grunde. Mine angstanfald blev til en hverdagsting, men samtidig så var 2017 også året, hvor jeg kom af med min angst fuldstændig, skrev Irina på bloggen.
Her fortalte hun også, at forholdet til Morten Brangstrup knirkede.
- Mit forhold med Morten svingede op og ned, og jeg følte mig ikke længere tryg og glad i vores lejlighed på Vesterbro, skrev Irina.
- Min familie og jeg har besluttet os for at gå offentligt ud med et ømt emne. Jeg har i et par år udviklet et alkoholmisbrug der har endt i at jeg har forsømt ikke kun mig selv men også min familie. Jeg er igang med at tage hånd om mit problem og jeg kæmper en brav kamp hver dag for at holde mit humør og sjæl ved lige så jeg kan komme på rette fod og få folks tillid tilbage. Jeg lover alle at folk kommer til at se en anden Morten end man desværre til tider har set, skrev Morten i opslag på Facebook, der nu er blevet slettet, samtidig med at han undskylder over for Irina og datteren Allessia.
Fandt sammen igen
Morten og Irina annoncerede tilbage i juli, at de endnu en gang var kærester.
Her fortalte Irina ærligt, hvordan tiden fra hinanden havde været.
- Efter at jeg slog op med Morten i december prøvede vi så godt vi kunne at få det til at fungere som co-parents. Der var nogle af de måneder der var ren LORT! Lige til Allessias fødselsdag kunne det dog gå super godt og så kunne ugen efter være det rene helvede igen, fordi Morten var faldet i over weekenden og det hele startede forfra. Så kunne det gå lidt bedre igen, men jeg tror at vi havde så mange følelser indblandet at vi begge havde svært ved at få styr på dem, fortalte Irina på bloggen.
I blogindlægget fortalte hun også om, hvordan de ramte bunden sammen, og hvad hun gjorde, for at få Morten til at indse, at han skulle få gjort noget ved sit problem.