Irina Olsen forladt i julen: Faustix er væk resten af året
LÆS OGSÅ: KATERINA PITZNER I BIZAR NABOKRIG
Julen i år bliver svær - og travl - for Irina Olsen. Det afslørede hun, da SE og HØR mødte hende på den røde løber til TV 2-ballet "De største øjeblikke" i Operaen.
Her lagde den tidligere realitydronning ikke skjul på, at hun synes, at hendes mand Morten "Faustix" Olsen arbejder for meget. Det får hun især at mærke i julen, hvor hun er alene med datteren Alessia og sønnen Aston.
- Min mand er ude at spille. Han har job, på job, på job i Asien, hvilket er superdejligt for ham. Så jeg er julemanden i år, sagde Irina til SE og HØR.
Dj-karrieren har taget fart for Faustix, som altså også befinder sig på den anden side af kloden juleaften.
- Han spiller i Bangkok den 24., og så jeg tror faktisk heller ikke, vi skal holde nytår sammen, afslørede Irina.

Det er selvfølgelig ikke optimalt, og det er heller ikke sådan, at Irina jubler over, at hun og børnene skal holde jul uden der mand og far.
Hun understreger dog, at de alle er glade på hans vegne.
- Vi har ikke prøvet det før. Det går vildt for hans karriere, og vi har som familie arbejdet for det, så vi er alle sammen glade på hans vegne, siger Irina og uddyber:
- Men det er svært, når jeg også begynder at indse, at han nok kommer til at være ude at spille det meste af 2025 også. Det er et helt nyt skema, vi har derhjemme nu, og jeg ved ikke, hvordan vi får det til at hænge sammen.
Se hele interviewet med Irina i videoen øverst i artiklen!