Irina Olsen lagt ned af tilbud: - Det blev pinligt at sige nej
LÆS OGSÅ: Alene med børnene: Irina Olsen går på kompromis med karrieren
Tilbud er der nok af!
I hvert fald for realitylegenden Irina Olsen, der i flere år er blevet stormet til med tv-jobs, som hun har takket nej til.
Men snart er gør realitylegenden comeback på skærmen i TV 2s store realitysatsning "Spillet", og det er der en særlig årsag til.
- Det er igen dejligt at få tilbud, men jeg syntes, det var pinligt at blive ved med at sige nej til alt, jeg fik tilbud, fortæller hun onsdag til pressedagen for "Spillet og uddyber:
- Nogle ting passer bare ikke til, hvem jeg er, nogle ting passer ikke ind i vores kalender i familien, nogle ting giver bare ikke mening. Det er meget forskelligt. Så det faktisk endte med, at jeg næsten fik det dårligt af sige nej efterhånden.

Ikke engang "Forrædder" fik fingrene i Irina, da de ledte efter deltagere til første sæson, indrømmer hun:
- "Forræder" var også et interessant format, fordi der bliver spicet op, og det blev jeg også spurgt om. Men så var jeg gravid, og så fødte jeg min søn, og så skulle der også gå noget tid efter det før jeg kunne arbejde på den måde igen.
Heldigvis passede TVs nye format "Spillet", som har premiere onsdag 22. januar, helt perfekt til hendes krav og kalender, fortæller hun.
- På et tidspunkt er man nødt til at sige "hey, jeg er stadig i gamet", også fordi ellers tænker folk, at "hun gider ikke lave noget mere".
- Jeg har faktisk været lidt i tvivl om, det er noget for mig mere, fordi der i mange år bare har været programmer til de unge for det meste, og nu er jeg ikke i 20'erne mere. Så er der kommet mere af de her formater, hvor man mixer deltagerne lidt.