Irina Olsen stikker af til "Vild med dans"-premiere
På Instagram hedder hun "Irina the diva", og det navn levede bloggeren Irina Olsen op til, da hun landede på den røde løber til "Vild med dans".
Den tidligere realitystjerne meldte sin ankomst i studiet i København, hvor TV 2-hittet i aften går i luften. Her er divaens mand, dj'en Faustix, en af de 12 kendisser på dansegulvet.
Sammen med søsteren Victoria Babenko skulle man tro, at Irina ville være i godt humør forud for gemalens store aften. Det skulle vise sig ikke at være tilfældet.
Med et kamerahold i ryggen afviste Irina af flere omgange at træde ind på den røde løber for at få taget billedet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Irina plejer ikke at være kamerasky (Foto: Dan Mariegaard)
Man må gå ud fra, at bloggeren og søsteren laver optagelser til deres eget Dplay-program, "The Olsens".
Og selv om hendes ankomst altså blev veldokumenteret af kameraholdet, så skulle Irina og Victoria ikke nyde noget af at stille op til et billede. Hun ville selvfølgelig heller ikke snakke med den fremmødte presse.
Irina skyndte sig, efter hun havde lavet nok optagelser til "The Olsens", at løbe op i studiet og finde sin plads blandt publikum.
Artiklen fortsætter under billedet...
Faustix går i aften på gulvet med partneren Asta. (Foto: Hanne Juul)
Man må håbe, at gemlaen Faustix er i bedre humør, når han går på gulvet med dansepartneren Asta Björk.