Reality18. februar 2025

Irriteret Sean Bornkessel langer ud: Nu reagerer Alberte Buhl

Der bliver ikke lagt en eneste finger imellem, hvad angår Sean Bornkessel og Alberte Buhls trykkede forhold på "Paradise Hotel" - og ikke meget har ændret sig siden
"Vi er ikke et match". Sådan lyder det fra begge paradisoer Alberte Buhl og Sean Bornkessel.
"Vi er ikke et match". Sådan lyder det fra begge paradisoer Alberte Buhl og Sean Bornkessel.
 Foto: Mikael Rieck, Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Vil have Rosa Hatting for sig selv

"Jeg kan ikke døje Alberte"

Så tydelig - og hård - var meldingen fra Sean Bornkessel, som mod sin vilje skulle dele værelse med Alberte Buhl i tirsdagens afsnit af "Paradise Hotel".

Den skarpe kommentar får nu Alberte Buhl til at vende endnu mere spydigt tilbage.

- Han har ingen personlighed

- Det også fair, han siger det. Jeg synes heller ikke, han havde nogen personlighed derinde, forklarer Alberte, som forsætter:

- Han snakkede ikke rigtig, han lavede ikke noget udover at ligge ned. Han var pissekedelig, og jeg synes ikke, hans lækre udseende passer til hans personlighed.

Som forventet er begejstringen modsat heller ikke stor hos Sean, der stadig holder fast i, at paradisoen Alberte er "møg belastende inde på hotellet".

- Jeg var også kedelig, men det er en del af mit spil. Jeg bliver ret hurtigt set af folk, men jeg behøver heller ikke at skabe mig, så folk ser mig endnu mere. Hun er bare et specielt menneske, der godt kan lide at blive hørt, fortæller Sean til SE og HØR.

- Vi er to forskellige mennesker, og vi har to forskellige værdier.

Forstår ikke hypen

Fyrene får massere af kærlighed inde på hotellet, men det er ingen hemmelighed, at Sean efter sin ankomst stjæler en del af opmærksomheden. Både Rosa Hatting, Christel Trubka og Mathilde Bang lægger ikke mange fingre i mellem, hvad angår deres høje tanker om Seans udseende og væremåde.

Al den opmærksomhed, som Sean får af de andre kvinder, er til gengæld ikke noget, som Alberte kan genkende eller har tænkt sig at bidrage til, slår hun fast over for SE og HØR.

- Jeg forstår ikke "hypen", så snart man har lært ham at kende. Han er en virkelig pæn mand, men jeg synes godt nok, han var kedelig derinde. Meget, meget stille fyr. Vi er ikke et særligt godt match, lyder det.

Heldigvis er Sean komplet enig med Alberte i, at de to paradisoer ikke ligefrem har et tæt og godt venskab i vente. Begge slår alligevel fast, at de har fået et bedre forhold til hinanden efter paradise-eventyret sluttede.

- Vi matcher stadigvæk ikke. Hun er et skønt menneske, men ikke lige i nærheden af mig, lyder det fra Sean.

Sponsoreret indhold