Jakob Kjeldberg jubler over rekord: Glad, stolt og ydmyg
Det er en regulær seermagnet, når en gruppe helt almindelige danskere hvert år rejser ud på en øde ø og skal forsøge at overleve – ikke bare naturens strabadser men og de sociale.
Det har ”Robinson Ekspeditionen” med Jakob Kjeldberg i spidsen vist sæson efter sæson.
Overlevelsesprogrammet kan efter hele 26 sæsoner stadig få danskerne hen foran fjernsynet.
Den seneste sæson går således over i historien som den mest sete i hele programmets levetid, oplyser Viaplays CEO Lars Bo, som kalder programmet Grand slam.
Og rekorden går lige i hjertet på programmets ellers hårdkogte vært, Jakob Kjeldberg.
- Jeg er en glad, stolt og ydmyg ekspeditionsleder, siger han til SE og HØR.
Og han har ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene, understreger han.
- Sammen med mine Robinson- kolleger vil jeg gøre alt for, at Ekspeditionen bliver ved med at engagere og underholde vore mange trofaste seere.
- For mig er det verdens stærkeste TV format, tilføjer han.