Jakob Kjeldbjerg afslører: Så meget arbejder han
LÆS OGSÅ: HER ER ALLE DELTAGERNE I "ROBINSON"
Syv uger om året tager det at optage "Robinson Ekspeditionen", og det er samme antal uger, som Jakob Kjeldbjerg arbejder.
Det fortæller han i SE og HØR's podcast "Sladderministeriet", og tilføjer, at hans engagement i programmet også strækker sig ud over de intense optagelser.
- Så er der planlægning, som jeg har minimalt med at gøre, men de spørger mig jo stadigvæk, hvad jeg synes. De er gode til at tage mig med, og vi brainstormer på nye ideer, siger Jakob og beretter, at hans fokus er under selve optagelserne.
Står standby året rundt
Selvom syv ugers arbejde måske ikke lyder af meget for den gennemsnitlige dansker, så står Jakob Kjeldbjerg stadigvæk til rådighed for Viaplay, parat til at deltage i events og andre arrangementer når streamingstjenesten ringer.
- Resten af året er jeg standby for Viaplay, når de beder mig om at gøre noget, så gør jeg det. Gennem årene har jeg også lavet mange andre programmer.
- Jeg træder 100 procent ind i en rolle. Jeg går ikke på kompromis på vegne af seerne, siger Jakob.
Når Jakob Kjeldbjerg påtager sig værtsrollen, er det med fuld bevidsthed om det pres, der hviler på hans skuldre. Seerne forventer en stadig vildere sæson, og det ansvar tager han på sig med glæde.
- Det indbyggede pres kan jeg godt lide, også med min baggrund som professionel fodboldspiller, når man står i parken og skal spille for Danmark mod Spanien, så er der også et pres.