Reality26. oktober 2023

Jamie Sørensen og Julica Dall Larsen afslører: Vil købe hus sammen

Realityparret bor allerede halvt sammen, men i fremtiden vil de gerne flytte helt officielt sammen – og meget gerne i et hus
"Ex on the Beach"-Julica og "Paradise Hotel"-Jamie er klar til at tage næste skridt i forholdet. Særligt Jamie Sørensen håber på at købe et hus med Julica.
"Ex on the Beach"-Julica og "Paradise Hotel"-Jamie er klar til at tage næste skridt i forholdet. Særligt Jamie Sørensen håber på at købe et hus med Julica.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Første "Paradise Hotel"-par afsløret: Disse to nye "Paradisoer" er kærester

Der var kæmpe forpremierefest, da realitystjernerne strømmede til Amager Bio for at se første afsnit af den kommende sæson af ”Paradise Hotel”.

Også ”taktikeren” fra sæson 17 af ”Paradise Hotel”, Jamie Sørensen, havde fundet vejen til forpremieren med kæresten Julica Dall Larsen.

Selvom realityparret mere eller mindre tilbringer de fleste dage og nætter sammen, bor de endnu ikke officielt sammen.

Men da SE og HØR møder Julica og Jamie er de ikke blege for at afsløre, at næste skridt også er at finde noget sammen.

- Vi bor halvt sammen nu, men næste skridt er måske at finde et hus sammen, siger Jamie.

Både Julica og Jamie er fra Slagelse, og derfor besøger de også fra tid til anden hjembyen.

Det er da også her, at Jamie stadig har et hus selvom de altså bor ”90 procent sammen”.

Og netop forbindelsen til familien er årsagen til, at ”Stjerneboksning”-vinderen fra 2022 endnu ikke har solgt huset.

- Familien er dernede, og vi er begge to oprindeligt derfra, så når vi endelig skal der ned, er det fint at have et sted at sove.

Tilbage i maj kunne ”Ex on the Beach”-Julica afsløre, at hun havde fundet sig en sød fyr.

Hun var dog ikke meget for at afsløre fyrens identitet, men lidt senere i maj kunne hun fortælle, at det altså var realityfyren Jamie som havde vundet hendes hjerte.

Da Jamie skulle stille Julica kærestespørgsmålet i sommer fandt han også sin indre taktiker frem, da han afslørede, hvordan han overraskede Julica en aften, efter hun havde fået fri fra sit job.

Sponsoreret indhold