Janni Ree er IKKE i tvivl om Amalie: – Vi bliver aldrig forsonet
Trofaste realityelskere har næppe kunne undgå at bemærke, at den 52-årige Janni Ree og Amalie Szigethy, 31, igennem årene ad flere omgange har været uvenner.
Allerede for tre år siden blev venskabet sat på prøve, da fru Ree mente, at Amalie var både illoyal og ikke til at stole på.
Lyt til "Sladderministeriet" med Janni Ree og Pernille Nygaard her:
Og for få måneder siden var den så gal igen, da Amalie Szigethy, ifølge Janni Ree kontaktede hende midt om natten:
– Det er hende, der har ringet og kontaktet mig, og så bliver hun så flov over, at hun har gjort det klokken to om natten, at hun skynder sig at sende en sms to dage efter og siger, at jeg skal holde mig væk, forklarer Janni, da hun sammen med realitykollegaen Pernille Nygaard gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet”.
Der er ingen tvivl om, at de tidligere slyngveninder er særdeles uenige om, hvad der i virkeligheden er årsagen til det nu forliste venskab. Men ifølge Janni Ree er det stensikkert, at de to aldrig finder melodien igen:
– Jeg vil sige det sådan, at vi aldrig kommer til at blive forsonet igen, lyder det fra den garvede tv-kendis, som tilføjer, at hun ellers normalt er ganske tilgivende:
– Men når jeg så er gået langt nok, så cutter jeg, og så kan de ikke forstå, at jeg cutter for altid. Og det har jeg lige præcis gjort med Amalie, fordi jeg har givet hende så mange chancer.
Hør Janni Ree fortælle i videoen øverst i artiklen.
Du kan også se afsnit 27 af ”Sladderministeriet” med Janni Ree og Pernille Nygaard nedenfor.
SE og HØR har uden succes forsøgt at kontakte Amalie Szigethy, der har trukket stikket på både telefon og sociale medier.