Reality15. september 2023

Janni Ree frygter for Karsten: – Man er jo altid bange

Der er ingen tvivl om, at Karsten Rees demenssygdom påvirker dagligdagen i hjemme i Vedbæk
Hør Janni Ree fortælle i videoen ovenfor.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Janni Ree om Karsten Rees demens: – Den sygdom, jeg havde frygtet allermest

Den stod i den grad på bekymringer og ture til hospitalet, da Karsten Ree i juli gennemgik diverse helbredsundersøgelser og prøver.

Efterfølgende lød det, at rigmanden desværre var blevet ramt af demens. Noget, der naturligvis kom bag på den garvede ”Forsidefruer”-stjerne.

– Det er jo altid et chok, når nogen bliver syge. Og lige demens er jo de pårørendes sygdom, fordi det er jo de pårørende, det går ud over. Dem som har det, de har det jo egentlig fantastisk – de har det jo meget godt, fortæller Janni Ree, da hun gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet”.

Fru Ree forklarer videre, at sygdommen naturligvis påvirker parrets gøren og laden i hverdagen. Og så render hun nu også rundt med en konstant frygt:

– Man er jo altid bange – det er man jo lidt. Det er jo aldrig rart med sygdom, men det er jo faktisk noget, der rammer rigtig mange har jeg fundet ud af. Der er utrolig mange, der skriver til mig og kan sætte sig ind i det.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-14/janni-ree-bange-for-karsten.jpg
Det er klart, at Karsten Rees demenssygdom har påvirker parrets hverdag.
 Foto: Lars H. Laursen

Tv-kendissen fortæller videre, at hun har modtaget massevis af søde beskeder fra folk i det ganske land, der blandt andet giver hende et billede af, at mange har den frygtelige sygdom tæt inde på livet.

– Jeg synes, at folk har været rigtig søde. Der er mange, der har haft forståelse for det og også givet os fred eller kommet med gode råd.

– Så det har været meget positivt.

Det var på Instagram, at Janni Ree oplyste, at Karsten Ree er blevet diagnosticeret med demens. Her understregede hun også, at familien har brug for ro i den svære tid.

– Vi vil hermed fra dags dato bede jer om at undlade at rette henvendelse til Karsten eller hans familie eller i øvrigt at behandle hans helbred journalistisk. Vi håber på alles forståelse, lød det fra Janni Ree i august.

Hør Janni Ree fortælle i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold