Reality4 timer siden (opd. 3 timer siden)

Janni Ree smuglede simkort ind i fængslet: De blev gemt i pizzaen

Da Janni Ree tilbage i 2010 sad varetægtsfængslet i Frederikssund Arrest for at franarre en ældre mand hans formue, blev der ikke sparet på bestillingerne fra det nærmeste pizzaria
Janni Ree nyder tilværelsen sammen med sin store kærlighed Jeppe Stokholm og glæder sig til at holde jul i Lalandia.
Janni Ree nyder tilværelsen sammen med sin store kærlighed Jeppe Stokholm og glæder sig til at holde jul i Lalandia.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Janni Ree om jul i fængslet: - Det var en ganske hyggelig jul

Hvis man spørger Janni Ree er hverdagsmenuen i fængslet ikke altid kedelig og smagsløs.

Da hun sad bag tremmer i 2010 under sin varetægtsfængsling, fik hun nemlig allerede første dag leveret indbagt pizza med en lille overraskelse inden i.

- Fyrene grinte første dag, da jeg ville have en calzone, fordi det var den måde, de fik smuglet simkortet ind på. Man måtte nemlig godt bestille pizza udefra, siger hun til SE og HØR, efter hun har delt historien i seneste udgave af Mathias Helts Talkshow på Radio IIII.

Simkort-finten, der tilsyneladende gjorde hende til en populær kvinde i fængslet, var dog ikke uden konsekvenser, da det først blev opdaget af de ansatte i fængslet.

- De måtte skifte pizzaria, fordi de fandt ud af, hvad der foregik.

- Som kom der nyt pizzaria på, og så var der selvfølgelig ingen simkort.

Senere i 2013 blev Janni Ree så dømt for - sammen med sin far - at have franarret en ældre, velhavende, men syg mand en million kroner samt for at forsøge at sælge hans hus og score gevinsten på 2,4 millioner kroner.

Men det er muligvis ikke sidste gang, hun kan ende med at sidde sådan et sted.

Senest er Janni endnu engang blevet politianmeldt af Karsten Ree i en sag, hvor skulle have læst og kopieret Karstens private sms’er, mens han lå og sov. Og hvis anklagerne holder stik, kan Janni ende bag tremmer, vurderer ekspert.

Sponsoreret indhold