Reality16. september 2023 (opd. 17. september 2023)

Janni Ree var ved at blive i tvivl: Så fik Karsten konstateret demens

Den garvede realitykendis gør alt for at passe på sin demensramte mand
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Der er vist ingen tvivl om, at Karsten Rees demenssygdom har påvirket hverdagen i Vedbæk.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Janni Ree skal have fjernet brysterne: Karsten er IKKE fan

Det er ikke meget mere end en måned siden, at nyheden om rigmanden Karsten Rees demenssygdom nåede offentligheden, da Janni Ree på Instagram delte et længere skriv om sin mands helbred.

Her bad tv-kendissen pressen om at undlade at kontakte både Karsten og hans familie omkring hans demenssygdom.

Da Janni Ree gæster SE og HØRs "Sladderministeriet", vil hun dog gerne sætte lidt ord på den omvæltning, som hendes mands sygdom har ført med sig:

– Det er jo nye tider, så man må jo forsøge at gøre det så godt man kan, lyder det fra ”Forsidefruer”-stjernen”, som understreger, at hun dog ikke kan styre, hvad Karsten fortæller til de fremmødte journalister på diverse røde løbere.

Hør episode 33 af "Sladderministeriet" med Janni Ree.

– Han må jo sige, hvad han vil. Jeg kan jo kun passe på ham, som jeg nu kan – og lade være med at sige for meget og passe på mig selv. Så det er jo bare en balancegang, og man finder ud af, at man kan tale om alt muligt andet – så behøver man ikke lige at tale om dét emne.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-15/190723rs-skagen-56-1.jpg
- Selvfølgelig ændrer det ens hverdag. Jeg skal hele tiden tænke over det, hvis jeg kører ud eller skal noget, så skal jeg koordinere eller planlægge og vide, at Karsten er okay og har en god dag, fortæller Janni.
 Foto: René Schütze

Janni Ree forklarer desuden, at hun udmærket var klar over, at noget var galt. Og derfor var det også rart endelig at få konkret besked:

– Så et eller andet sted var det også rart for mig at få sat ord på det og få sagt ”det er en sygdom, og jeg havde ret”, lyder det vidre fra Janni, der dog på et tidspunkt var ved at blive usikker på, om hun overhovedet havde ret i sin mistanke:

– Fordi jeg var ved at blive i tvivl og tænkte: ”Gud, er det bare mig?”.

Se videoen, hvor Janni blandt andet sætter ord på, hvordan hun forsøger at passe på Karsten, øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold