Reality23. januar 2024

Jasmin Sparvath fra “Paradise Hotel” afslører: Har fået en kæreste

”Paradisoen” Jasmin Sparvath er faldet for en sød portugiser, men hun lægger ikke skjul på, at timingen godt kunne have været en lille smule bedre
En sød portugiser har slået benene væk under Jasmin Sparvath.
 Journalist: Oliver Morell. Video: Elena Colding Hybel

LÆS OGSÅ: ”Paradise Hotel”-Patrick Weber afslører crush på ”Ex on the Beach”-skønhed

Det er midt i finaleugen i ”Paradise Hotel”, og Jasmin Sparvath er tjekket ind som jury.

Hun tjekkede også ind til Reality Awards i KB Hallen, hvor hun sammen med en masse andre ”Paradisoer” havde debut.

Her skulle den altid glade Jasmin dog ikke på udkig efter en fyr til efterfesten.

For sådan en har hun allerede.

Det afslører hun til SE og HØR.

På Instagram delte hun et kyssebillede på en Instagram-story, hvor hun dog havde sat et stort hvidt hjerte over fyren.

Og det er den nye kæreste.

– Det er faktisk en kæreste. Jeg har fået en kæreste, siger hun til SE og HØR.

Navnet på den nye kæreste vil hun dog for nu ikke afsløre. Til gengæld kan hun fortælle, at han ikke er fra Danmark.

– Han er ikke dansker. Han er fra Portugal, så der er ikke nogen, som kender ham, så det er megafedt.

Hvad er du faldet for ved ham?

– Han er fra Portugal, siger hun og griner inden hun fortsætter.

– Ej, han er virkelig, virkelig, virkelig sød ved mig. Det er jeg faldet for. Søde flotte brune øjne.

"Paradise Hotel"-Jasmin Sparvath har fået sig en kæreste. Og selvom det er dårlig timing, at fyren fra Portugal har vundet Jasmins hjerte, er hun meget glad for ham.
"Paradise Hotel"-Jasmin Sparvath har fået sig en kæreste. Og selvom det er dårlig timing, at fyren fra Portugal har vundet Jasmins hjerte, er hun meget glad for ham.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Kæresten kommer dog også ind i Jasmins liv på et tidspunkt, hvor det ellers i mange realitydeltageres øjne ville være helt perfekt bare at være single.

Det er nemlig i disse tider, hvor ”Paradise Hotel” løber hen over skærmen, at den ekstra opmærksomhed og de mange privatbeskeder tikker ind.

Jasmin er da heller ikke bleg for at indrømme, at en kæreste i januar måned med et nu overstået Reality Awards og en finale i ”Paradise Hotel” godt kunne være faldet bedre.

Falder det på et tidspunkt, hvor man tænker, at han godt lige kunne have kommet en måned senere, så man kunne give den fuld skrue?

– Ja. Det er bundærligt. Jeg synes, at det er dårlig timing ad helvede til, men det kan man bare ikke rigtig gøre noget ved. Det kommer altid, når man mindst venter det, siger en glad Jasmin.

I videoen øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Jasmin Sparvath, hvor hun sætter ord på den nye kæreste.

Sponsoreret indhold