Reality4 timer siden

Jasmin Victoria fortryder realityprogram: Det var et helvede

Den tidligere paradiso Jasmin Victoria afslører, at hun følte sig presset til at deltage i realityprogrammet "Bro & Jasmin" med ekskæresten Bro
Jasmin Victoria fortryder sin deltagelse i "Bro & Jasmin".
Jasmin Victoria fortryder sin deltagelse i "Bro & Jasmin".
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Jasmin Victoria holdt hånden over Bro: - Jeg er flov over mig selv

Danskerne fulgte spændt med i tv-programmet "Bro & Jasmin", hvor parrets op- og nedture blev udfoldet for rullende kameraer.

Siden da har Jasmin Victoria, som tidligere har været med i "Paradise Hotel", åbent fortalt om sine oplevelser fra det turbulente forhold til ekskæresten, sangeren Bro, hvis borgerlige navn er Kevin Andreasen.

I en ny episode af Podimos podcast "112 for knuste hjerter" fortæller hun nu, at hun blev overtalt til at medvirke i tv-programmet – på trods af, at hun ikke havde det godt med beslutningen.

- Jeg skulle virkelig have mærket efter, alt inde i hende skreg, at det skulle jeg virkelig ikke, fortæller Jasmin Victoria i podcasten.

I podcasten fortæller hun videre, at hun på daværende tidspunkt var så langt væk fra sine egne følelser, at hun ikke kunne sige fra.

- Det virkede så fjernt for mig. Det gav ikke nogen mening for mig, og jeg havde virkelig ikke lyst. Det prøvede jeg at sige rigtig mange gange.

- Jeg skulle have fundet nogen at snakke med om det hele i stedet for at rode mig ud i noget, der handlede om noget, som var så ligegyldigt.

Det var ubehageligt

Ifølge Jasmin Victoria var optagelserne et helvede at være i, og når hun kigger tilbage er hun skuffet over sin egen deltagelse i programmet.

- Der skete rigtig mange ubehagelige ting, jeg hverken havde lyst eller behov for at snakke om, siger Jasmin Victoria, der ikke havde det godt med at skulle udstille sin ekskæreste på landsdækkende tv.

Én af de mest eksponerede episoder i programmet var nemlig afsløringen af ekskærestens utroskab, som hun selv forsøgte at holde hånden over, indtil det til sidst umuligt at ignorere sandheden.

Sponsoreret indhold