Jeppe Risager efter berømmelsen: – Jeg blev underlig
Man har set det mange gange. Jeppe Risager har prøvet det på egen krop.
Da den karismatiske jyde kom hjem fra sin første sæson af "Ex on the Beach", steg berømmelsen og den store opmærksomhed ham fuldstændig til hovedet.
– Jeg blev helt underlig af det på et tidspunkt. Måden, jeg opførte mig over for andre mennesker, er ikke sådan jeg er som menneske, afslører Jeppe i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet":
– Jeg blev kulret i hovedet af det, fordi folk godt kunne lide det. Folk elskede det, at jeg var sådan, og så blev jeg sådan.
Som opmærksomheden steg, mistede Jeppe sig selv gradvist. På et tidspunkt havde han ændret sig så meget efter sin tv-debut, at han nærmest ikke kunne genkende sig selv.

Heldigvis er "Ex on the Beach"-kongen i dag tilbage til at være den Jeppe, han helst vil være.
– Jeg er kommet af med det nu, og jeg kan godt skelne mellem det nu. Det endte med at blive min hverdag at være, som jeg er på tv, fortæller han.
Det var dog ikke nemt for Jeppe at gå tilbage til at være den fyr, som han var, før han tonede frem på skærmen i sæson to af knaldeprogrammet.
– Jeg blev nødt til at trække stikket helt, og jeg har også trukket det nu, fordi jeg var nødt til at skelne de to ting ad.
Du kan se hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Jeppe Risager og Asbjørn Nielsen her:
Du kan også høre hele afsnittet som podcast her: