Reality8. december 2022

Jesper Vollmer afslører: Derfor var han og Annette Heick tæt på at gå fra hinanden

På et tidspunkt var det ved at ende helt galt mellem 48-årige Jesper Vollmer og hustruen Annette Heick
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Jesper Vollmer fortæller ærligt om tiden efter sin ulykke i hitprogrammet "Linse på tur".
 Video: Viaplay Group

Det skulle have været en hyggelig og afslappende dag ved stranden i Thailand, da den tidligere kok for kongehuset og hustruen Annette Heick sammen med deres to sønner i 2015 var på ferie.

En uhyggelig ulykke, som resulterede i en knust nakkehvirvel, sendte Jesper Vollmer gennem både en akut operation og en tid med genoptræning.

Men det var ikke kun Jespers helbred, der var på spil efter ulykken. Også forholdet til hans hustru, den 51-årige skuespiller og sanger Annette Heick, blev særdeles udfordret:

– På et tidspunkt er Annette rigtig tosset, når vi er ude. Hun siger: “nu gider jeg simpelthen ikke at høre mere om den fucking ulykke – nu lukker du røven, og så taler du om noget andet”, gengiver Jesper Vollmer i hitprogrammet “Linse på tur”, hvor Linse Kessler selvsagt styrer slagets gang.

Han uddyber, hvordan hans hustru på et tidspunkt blev voldsomt presset over fokussen på ulykken, og hun var således ikke just begejstret over, hvordan Jesper Vollmer havde forandret sig.

Der er ingen tvivl om, at Jesper Vollmers voldsomme ulykke satte parforholdet mellem ham og hustru Annette Heick på prøve.
Der er ingen tvivl om, at Jesper Vollmers voldsomme ulykke satte parforholdet mellem ham og hustru Annette Heick på prøve.
 Foto: Martin Høien

– Så hun blev også presset og måtte fortælle mig, hvor pisseirriterende jeg var blevet, forklarer Jesper Vollmer videre og lægger ikke skjul på, hvor meget den hårde udmelding påvirkede ham.

– Så vi var faktisk på grænsen på et tidspunkt til at gå fra hinanden, fordi vi siger: “det her nye mønster vi har, det fungerer ikke”. Så det krævede enorme mængder parterapi og hjælp udefra for at få det her til at lykkes.

Annette Heick har selv tidligere forklaret, hvordan forholdet til Jesper Vollmer på et tidspunkt knirkede så meget, at hun i en periode så en anden mand. Men parret genfandt hinanden efter en svær periode, hvor Jesper sad i kørestol Annette i den grad følte sig svigtet.

I “Linse på tur” sætter Jesper Vollmer ord på, hvordan både terapi og hjælp udefra fik ham og Annette til at indse, at de sammen kunne klare alverdens udfordringer.

Se klippet, hvor Jesper Vollmer sætter ord på de voldsomme udfordringer i parforholdet efter ulykken, øverst i artiklen.

Du kan se det nyeste afsnit af “Linse på tur” på Viaplay og i aften klokken 21.00 på TV3.

Sponsoreret indhold