Jim Lyngvild i flæsket på Oliver Stanescu: - Han skal ikke lyve VIDERE
LÆS OGSÅ: Ærlige Oliver Stanescu fra "Spillet": Så udspekuleret er hans taktik
Det var ikke mange sekunder, som komikeren Oliver Stanescu fik lov til at tale, før han blev afbrudt af den tidligere "Robinson"-deltager Jim Lyngvild i onsdagens afsnit af "Spillet".
Nu fortæller Jim til SE og HØR, hvad der ligger til grund for hans spidse udmelding, der var en efterreaktion på Olivers ønske om at få ham elimineret.
- Jeg gik ikke i flæsket på ham, fordi han løj og sagde det var en misforståelse. Jeg vidste præcis, hvad der var foregået og hvem der havde sagt hvad. Det er fint nok, at han havde løjet overfor mig, men lad vær med at lyv videre.
- Ikke forræder
Men gensynet mellem de to "Spillet"-deltagere er ikke udelukkende negativt, forklarer Jim.
- Jeg krammer ham jo også, fordi der ikke er nogle bad feelings. Men hvis du skal lyve, så lyv hurtigt. Der er ikke grund til at trække løgnen ud, det gider jeg ikke bruge min tid på. Lad vær med at forklar videre, fordi du sidder bare og lyver videre lige nu.
Efter kameraerne er blevet slukket, har Jim også kun gode ting at sige om komikeren - dog med en lille stikpille.
- Jeg har kæmpe respekt for Oliver, han er en fantastisk mand. Men man skal bare lige huske på, at når man er i et spil, så er der altså regler. Det er ikke et spil, hvor vi har fået at vide at vi skal lyve. Det er ikke forræder, lyder det fra Jim.