Jim Lyngvild utilfreds med Avisen.dks anmeldelse: Nu har de slettet det

LÆS OGSÅ: Realitydeltagere raser over anmeldelse af TV 2-programmet "Spillet": Hånet og kaldt luder
”Luder”, ”malkeko”, ”dansk-grønlandsk” og ”skabsracist”.
Det er blot nogle af de lidet flatterende betegnelser, Avisen.dk brugte om deltager i ”Spillet” i en anmeldelse af TV 2’s nye realityprogram.
Det fik Irina Olsen og Natasha Brock til at gå i rette med mediet og kritisere dem for anmeldelsen, som ifølge ophavsmanden selv var satire.
Siden rettede avisen.dk Natasha Brocks etnicitet, da hun ikke er grønlandsk, og nu har avisen altså foretaget endnu en rettelse.
Det skriver fagbladet Journalisten, som har talt med chefredaktør Per Kuskner.
Det hverken ”luder” eller ”malkeko”, som der står skrevet om Irina, der bliver taget ud af anmeldelsen.
Derimod er det ”skabsracist”, der har fået med slettelakken.
I anmeldelsen stod Jim Lyngvild beskrevet som ”mode-iværksætter-forfatter-skabsracist-vikingebøsse”, men nu er ordet ”skabsracist” altså blevet fjernet.
Skabsracist-bemærkningen var baseret på et billede af Jim, der promoverede en skjorte med hagekors på.
Den hagekorsbefængte skjorte var dog ikke nok belæg til at kalde Lyngvild for skabsracist, lyder det nu fra chefredaktøren, som altså valgte at stryge den del.
- Han var cool med vores anmeldelse, og han syntes, det var sjovt. Men han var meget ked af, at han blev kaldt ”skabsracist”, lyder det fra Per Kuskner.