Reality19 timer siden

Jimmy Machon fra "Dobbeltspil" skal giftes: På knæ i Prag

Multikunstneren, der er kendt fra DR-programmet "Dobbeltspil", har friet til kæresten Kimie
Kimie og Jimmy i Prag, hvor de blev forlovet.
Kimie og Jimmy Machon i Prag, hvor de blev forlovet.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: DR svarer igen på TV2-succes: Laver "Dobbeltspil"

For nylig måtte Jimmy Machon sande, at han ikke kunne gå hele vejen i DR-programmet ”Dobbeltspil”, hvor han ellers har haft en fremtrædende rolle.

Til gengæld har grafikeren, som blandt andet også laver musik, noget andet at glæde sig over:

Han skal giftes. Det fortæller han til SE og HØR.

Efter kæresten for nylig fik en skolioseoperation, slæbte Jimmy Machon hende op på toppen af Prag for at nyde udsigten.

- Da vi kom helt op, sagde jeg: ”Jeg synes ikke, vi skal være kærester længere”, fortæller Jimmy om episoden med den noget overraskede Kimie.

- Så gik jeg på knæ og sagde: ”Jeg synes, du skal gifte dig med mig i stedet for”.

Brylluppet skal stå 17. juni. Det er nemlig samme dato, som parret mødte hinanden.

Jimmy Machon, som er 52 år, mødte den nu 37-årige Kimie for syv år siden i en gruppe hvor amatørmodeller og -fotografer kan aftale at øve sig sammen.

- Samtalen blev hurtigt lummer, fortæller Jimmy Machon.

- Så vi var kærester i et halvt år, før jeg fik taget det første billede. Det var love at first sight.

Et af de billeder, Jimmy Machon har lavet sammen med sin forlovede, Kimie. Det illustrerer hendes skoliose.
Et af de billeder, Jimmy Machon har lavet sammen med sin forlovede, Kimie. Det illustrerer hendes skoliose.
 Foto: Jimmy Machon

Sponsoreret indhold