Reality15. september 2015

"Luksusfælden": John må leve af feltrationer

I aften tager Luksusfældens to eksperter, Carsten og Mette, til Svinø på Sydsjælland, hvor John Christensen har så få penge at leve for, at han nogle gange må supplere med hærens mad for at overleve, når de fast udgifter er betalt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/john_luksus.jpg
 Foto: TV3

I aften tager Luksusfældens to eksperter, Carsten og Mette, til Svinø på Sydsjælland, hvor John Christensen har så få penge at leve for, at han nogle gange må supplere med hærens mad for at overleve, når de faste udgifter er betalt.

500 kroner. Så få penge har John at forsøge sig selv og sine to børn, Angelina på seks og Valdemar et år, med, når alle udgifter er betalt.

- Jeg har ikke råd til at tage ud og foretage mig noget med mine børn. Og det er noget, jeg rigtig gerne vil. Sådan noget som en sommerferie kan jeg godt skyde en hvid pil efter, det er der ikke råd til, siger John i aftenens afsnit af ”Luksusfælden”.

Derfor er ”Luksusfældens” to eksperter blevet kaldt ind for at redde Johns skrantende økonomi, som virkelig begyndte at gå ned ad bakke, da han blev skilt fra sin daværende kone, Linea på 25 år.

John og Linea er enige om, at det var Johns udsendelse som soldat i Afghanistan, der tærede deres forhold op.

- Vi blev skilt, fordi John efter sin udsendelse ikke har været den samme person. Han har været mere følelseskold, siger Linea

Og John, der ikke har råd til psykologhjælp, er også konstant ved at knække sammen over situationen.

- Rent følelsesmæssigt var jeg ikke kommet hjem fra Afghanistan. Jeg er på grænsen til en depression. Det er jeg ikke i tvivl om, at jeg er, siger John.

Udover sit manglende overskud rent psykisk har han heller ikke økonomisk overskud til basale ting som varme. Om vinteren er John nødt til at slukke for varmen i huset, fordi han ikke har råd til det. Det er specielt gælden i huset, der hænger over hovedet på specielt John.

”Luksusfælden” bliver sendt i aften kl. 20.00 på TV3.

Her kan du se et klip, hvor John forklarer om sin grelle situation:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold