Reality15. april 2023

Josefine Lindgaard og Trine Bjerrehuus fra “Kærlighed, hvor kragerne vender” forklarer dildovideo

De to deltagere blev meget tætte i "Kærlighed, hvor kragerne vender". Nu forklarer Josefine Lindgaard og Trine Bjerrehuus historien bag den lyserøde dildo
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Josefine L. og Trine fra ”Kærlighed hvor kragerne vender” forklarer dildobillede.
 Video: Gregers Overvad/Sladderministeriet

LÆS OGSÅ: Derfor låser jeg mig med Mads

"Kærlighed, hvor kragerne vender" blev optaget i september, så det er længe, deltagerne har ventet på nu endelig at kunne dele noget af oplevelsen.

Og det skal vi da lige love for, de gør.

To af de kvindelige deltagere, der er blevet yderst tætte, er Josefine Lindgaard, som i programmet falder pladask for Mads, og ansigtstatoverede Trine Bjerrehuus, der kender Andreas i forvejen.

De to veninder blev så tætte, da de delte værelse under optagelserne, at Trine på Instagram har delt en video, hvor Josefine ligger i sengen og nusser en lang, pink dildo.

Trine Bjerrehuus og Josefine Lindgaard er to af kvinderne, der rejser til Vestsjælland for at date i "Kærlighed, hvor kragerne vender".
Trine Bjerrehuus og Josefine Lindgaard er to af de kvinder, der rejser til Vestsjælland for at date i "Kærlighed, hvor kragerne vender".
 Foto: Gregers Overvad

Hvis det er noget, der kilder din interessenerve, så fortsæt endelig. For vi har naturligvis spurgt damerne, hvad det går ud på.

– De sagde, vi skulle tage en personlig ting med, der kunne pynte på værelset, begynder Trine Bjerrehuus, som til daglig arbejder i en sexshop.

Og hendes valg faldt naturligvis på en lang, pink dildo med sugekop i bunden.

Den er nemlig lidt for voldsom for hende at bruge, og derfor har hun den selv stående derhjemme til pynt, ligesom den også er fast statist på mange af hendes Instagram-billeder.

- Skidegodt match, produktionen har lavet ved at sætte os på værelse sammen, siger Josefine Lindgaard om sin pinkhårede veninde.
- Skidegodt match, produktionen har lavet ved at sætte os på værelse sammen, siger Josefine Lindgaard om sin pinkhårede veninde.
 Foto: Gregers Overvad

Dildo i vejen for optagelser

Pyntegenstanden voldte dog lidt problemer under optagelserne, hvor produktionen bag "Kærlighed, hvor kragerne vender", åbenbart var bange for, at den ville stjæle fokus fra det, der blev sagt.

– Vi havde sådan en marmorvindueskarm, og der havde vi sat den op i, foran vinduet, hvor den stod og pyntede, beretter Josefine Lindgaard.

– Så skulle de optage noget inde på vores værelse, og jeg tror, der måtte to fra produktionen til at rive den fri af den der vindueskarm, fordi sugekoppen i bunden var så stor.

Hør hele historien om Trine og Josefines særlige venskab – og den pink dildo – i videoen øverst i artiklen.

Du kan også se hele episode 23 af "Sladderministeriet" med Trine Bjerrehuus og Josefine Lindgaard fra "Kærlighed hvor kragerne vender" her:

Eller lytte til afsnittet som podcast - fx her:

Sponsoreret indhold