Julie Kriegler åbner op om hemmelig kæreste: Har store planer
LÆS OGSÅ: JULIE KRIEGLER VOLDSOMT SYG I UDLANDET
Fyrene blev "friendzonet" på stribe i "Bachelorette", men hjemme i Danmark fandt en heldig fyr vejen til Julie Krieglers hjerte.
Identiteten på Julies kæreste forbliver dog en hemmelighed. Det betyder dog ikke, at TV 2-kendissen ikke er lykkelig over at have fundet kærligheden.
- Det er dejligt. Det er jo det, jeg har ønsket mig, siger Julie til SE og HØR, da vi møder hende til TV 2-showet "De største øjeblikke".
Her løfter hun også sløret for, hvad hun er faldet for ved den endnu mystiske mand.
- Jeg er faldet for hans søde, dejlige, kærlige og varme væsen, forklarer Julie.
Parret er netop hjemvendt fra en lang rejse til Asien, hvor der virkelig var tid til at nyde hinanden og den smukke natur.
- Jeg ledte efter en dejlig og eventyrlysten mand, som havde lyst til at rejse rundt i verden med mig, og det har vi jo lige gjort, jubler Julie.
Selv om hun ikke vil røbe navnet på sin kæreste, vil Julie gerne ud med, at de to brygger på store planer på boligfronten.
- Vi bor ikke sammen lige nu, men planen er da, at vi skal bo sammen, afslører hun.
Se hele interviewet med Julie Kriegler i videoen øverst i artiklen!