Julie Kriegler jubler: Skal have en baby
LÆS OGSÅ: Mette Sommer afslører: Sådan fandt hun ud af, hun var gravid
Det vrimler med "Bachelorette"-babyer.
I midten af marts annoncerede Mette Sommer, at hun skal være mor, og nu afslører hendes med-"Bachelorette" Julie Kriegler, at hun også venter sig.
– Næsten halvvejs mod vores lille kærligheds baby – som vi er ovenud lykkelige for, vi skal være forældre til, skriver Julie Kriegler til et foto på Instagram, hvor hun og kæresten Daniel kærligt har hånden på hendes voksende mave.
27-årige Julie Kriegler var sammen med Mette Sommer de to bachelorettes, der deltog i den første sæson af TV 2's hitprogram.
Hun endte med at give sin sidste rose til Mads Rommelhoff, men romancen ebbede ud, da de kom hjem til Danmark.
I efteråret afslørede hun så, at hun havde fået en kæreste, og senere på året bliver to så til tre.