Julie Marie Christensen fra "Paradise Hotel" sender stikpille til Christel Trubka: For gammel til reality
LÆS OGSÅ: Christel Trubka taler ud om fortrid med Karl Weihe
Drama er der nok af inde på "Paradise Hotel".
I den grad også mellem Julie Marie Christensen og Christel Trubka, der røg i totterne på hinanden under en parceremoni, da Christel anklagede Julie for at være på "badeferie".
Men efter hjemkosten fra Mexico tager Julie nu endelig bladet fra munden.
- Det er egentlig fint nok, fordi der er jo ikke så meget, jeg kunne gøre i starten, fordi det ikke var min "business". Christel er også mega opmærksomhedskrævende, og hun ved godt, hvornår hun skal blande sig i tingene, siger hun til SE og HØR.
- Det synes jeg, hun er gennem hele sæsonen. Hvis der ikke er noget at hente på hende, så prøver hun er skabe ligegyldig drama, der skulle indeholde hende.
"Badeferie"-kommentaren preller tilsyneladende bare af på Julie, fordi hun mener, Christel er dobbeltmoralsk.
- Hvis jeg var så vigtig at snakke taktik med i hendes øjne, var hun gået hen til mig, men det har hun ikke. Af samme grund har jeg ikke snakket taktik med hende. Hun prøver bare at skabe opmærksomhed.
Og selv om det ikke betyder, at realitykollegaerne er uvenner, så lod det til at være bevidst, at deres veje ikke krydsedes til lørdagens Reality Awards.
- Vi har ikke hilst på hinanden i aften, men det er også, fordi hun ikke er min kop te. Hun er en 30-årig dame, der behov for at hakke ned på en 21-årig, der aldrig har været med i noget.
- Så du synes, hun er for gammel?
- Ja, og så har hun behov for at hakke ned på en, der ikke har været inde i tingene før. Det synes jeg er mærkeligt.