Reality4 timer siden

Karl Weihe afviser Theis: - Det går over min grænse

Venskabet mellem Karl Weihe og Theis Horndrup er lagt i graven, og der bliver det, hvis det står til den færøske paradiso
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I "Sladderministeriet" slår Karl Weihe fast, at han og Theis Horndrup ALDRIG bliver venner igen. Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: KARL OG THEIS I FYSISK SAMMENSTØD

Alt er gået galt mellem Karl Weihe og Theis Horndrup, siden de vendte hjem fra "Paradise Hotel". Her var de to alfahanner nemlig gode venner.

Det er bestemt ikke tilfældet længere, og konflikten er blandt andet udløst af et fysisk sammenstød mellem de to under en bytur med de andre paradisoer.

I denne uge er Karl gæst i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor en forsoning mellem ham og Theis kommer på tale. Den bliver dog også hurtigt afvist.

- Vi har været virkelig gode venner, og vi har det sjovt, når vi er sammen. Men for at være helt ærlig, så synes jeg ikke, vi skal slutte fred, siger Karl i podcasten og uddyber:

- Det er spild af min tid, fordi måden han snakker på kommer igen og igen, og det er ikke et menneske, jeg skal have i mit liv, selv om det ville give mening for seere og for alle, der vil se vores venskab.

Theis Horndrup, Karl Weihe
Fronterne er i den grad trukket op mellem Theis og Karl.
 Foto: Jesper Sunesen, Gregers Overvad

Karl har især fået nok af Theis' måde at snakke til både ham og andre paradisoer på.

- Det går over min personlige grænse, så jeg tror ikke, vi bliver venner igen, slår han fast.

At de to tv-tenorer ikke har tænkt sig at begrave stridsøksen, er der nok mange, som er kede af. I de få uger, vi så som dem venner efter "Paradise Hotel", var der fuld smæk på.

- Der er mange, der er kede af at høre det, for vi er fede sammen, men jeg tror ikke, vi kan slutte fred. Hvis det sker, bliver det det samme overfladiske venskab, som det altid har været, siger Karl.

Du kan høre hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Karl Weihe gratis på samtlige podcasttjenester!

Sponsoreret indhold