Karl Weihe om uvenskab med Theis Horndrup: Han har intet, jeg gerne vil have
LÆS OGSÅ: Karl Weihe lyver om bollepagt: Manipulerer Theis og Lucas
- Theis og jeg snakker ikke sammen længere. Man kan godt kalde det uvenner - vi har ikke så meget tilovers for hinanden, siger Karl Weihe i dag til SE og HØR.
Han er tilsyneladende færdig med Theis Horndrup, som han mener har lagt kimen til krigen mellem dem. Og nu, hvor den blonde københavner ifølge færingen kommer kravlende tilbage, er der ingen nåde, lyder det.
Til SE og HØR fortæller Karl Weihe, at Theis Horndrup, som trods spillet var hans ven på "Paradise Hotel", for nylig har løjet om, at han skulle være jaloux, og det er det, der har sat en kile i deres forhold.
Da Karl rækker ud for at få en forklaring, er der intet svar, siger han, og det får den tidligere "Ex on the beach"-deltager til i en podcast at sige, at han ikke forstår, hvorfor de to ikke længere er på talefod.
- I går sender Theis en lang besked til mig om, at han ikke forstår, at jeg ikke forstår grunden til, at vi ikke er venner - og at han gerne vil være venner igen. Men det går ikke, slår Karl Weihe fast.
Han vil ikke forbarme sig over blondinen nu, for han mener, at Theis har urene motiver.
- Han vil bare charmere sig ind. Han får så meget negativ omtale lige nu af hele Danmark, og alle kan lide mig. Så nu vil han pludselig være venner med mig. Den går ikke.

Samtidig understreger færingen, at han ikke er og aldrig har været jaloux på Theis Horndrup.
- Han har ingenting, som jeg gerne vil have.
Theis Horndrup og Karl Weihe blev nære venner på "Paradise Hotel", selv om de spillede mod hinanden i hver sin gruppe. Sammen med Lucas Buchardt oprettede de "wolf pack" - som Karl tidligere har fortalt var taktisk ladet.
- Nu er wolf pack splittet op. Det var en strategi for at skabe venskaber og relationer, fordi det er det, "Paradise Hotel" går ud på, men jeg vil ikke lægge skjul på, at vi var fucking gode venner. Ingen tvivl. Også selv om der var taktiske grunde til at være det. Vi havde det fucking sjovt. Men Theis og jeg er desværre ikke venner i dag.
Lucas Buchardt ser Karl Weihe dog stadig en masse til.
- Vi er virkelig gode venner og arbejder meget sammen. Vi laver reklamer og musik og har det bare pissegodt med hinanden.
Theis Horndrup har en noget anden version af, hvad der har ført til uvenskabet. Læs den her.