Reality25. december 2020

Karsten og Janni Ree i chok: Indbrud mens de var hjemme

Julefreden blev pludselig afbrudt hos Karsten og Janni Ree, da de fik ubudne gæster. Kendisparret havde indbrud i deres hus, mens de var hjemme
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Med et blev julens hygge byttet til frygt og chok for Karsten og Janni Ree ud af det blå.

For ligesom julen er fyldt med hyggelige traditioner med familien, er det desværre højsæson for indbrud.

Det blev Karsten og Janni udsat for forleden dag, og det var sågar mens kendisparret var hjemme.

- Jeg er fuldstændig rystet! Det er Karsten også. Der har været indbrud i vores hjem, imens vi var hjemme! Man siger, at Julen er hjerternes fest, men det har vi ikke mærket meget til. Julestemningen på Vedbæklund er nemlig blevet slået i tusinde stykker, skriver Janni på sin blog.

Indbruddet opdager Janni, da hun er ude i haven med den ene af sine hunde sent om aftenen, mens Karsten sidder og ser fjernsyn.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/janni_og_karsten_ree_sl_33_d4l4227.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

Janni og Karsten er meget chokerede over oplevelsen (Foto: Søren Lamberth)

- Vi opdager, at der har været indbrud ovenpå, imens vi har siddet nede i køkkenet. Det er sindssygt grænseoverskridende og meget skræmmende, for det betyder, at de har stået udenfor og holdt øje med os i lang tid, også da jeg luftede Lola i haven, skriver Janni og fortsætter:

- Min teori er, at jeg forstyrrer personen eller personerne, da jeg går op ad trapperne med hundene. Derfor springer personen ud ad vores dør, hvor der er fire meter ned, og lander på terrassen lige bag ved Karsten, der sidder og ser TV.

Indbrudstyvene havde heldigvis ikke held med at få stjålet nogle ting. Men julestemningen hos forsidefruen og rigmanden fik de ubudne gæster godt og grundigt ødelagt.

- Vi er meget chokerede. Det er fuldstændigt hæmningsløst, at nogen er så rå, at de tør bryde ind, mens man er hjemme. Hvad var der sket, hvis vi havde stået ansigt til ansigt med dem? Jeg tør dårligt tænke på det, skriver Janni.

Med sit blogindlæg advarer "Forsidefruer"-stjerner andre beboer i Nordsjælland og håber, at de ikke får samme forskrækkelse, som hun og Karsten gjorde.

Sponsoreret indhold