Reality24. juli 2024

Kasper Skak og Helena Witt afslører kønnet: – Vi skal have en …

Der er endelig kommet køn på ”Bachelor”-babyen, og på ferien har Kasper Skak og Helena Witt valgt at afsløre, hvad der vokser i maven
På ferien i Grækenland har Helena Witt og Kasper Skak valgt at afsløre kønnet på deres baby.
På ferien i Grækenland har Helena Witt og Kasper Skak valgt at afsløre kønnet på deres baby.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Gravide Mette Sommer er presset: Svært at acceptere det

Tirsdag fortalte Helena Witt på en Instagram-story, at hun og Kasper havde optaget en lille gender reveal på vej til restauranten.

De havde nemlig fået kønnet at vide inden de tog på ferie til Grækenland.

Og onsdag er de klar til at afsløre, hvad der gemmer sig inde i Helena Witts voksende mave.

Det gør ”Bachelor”-parret i en video på Instagram.

I sandet har parret i den første del af videoen skrevet ”Det er en”, hvorefter de skriver både ”dreng” og ”pige” i sandet.

Det er dog ikke fordi, at de venter tvillinger, da Kasper hurtigt visker ”dreng” ud, og sætter en ring rundt om ”pige”.

Kasper Skak og Helena Witt venter nemlig en pige.

På en Instagram-story forklarer Helena Witt, hvorfor de endte med at afsløre kønnet på lige præcis denne måde.

– Ingen af os havde lyst til at lave de klassiske ”gender reveals”, såsom at springe en ballon eller stikke et glas ned i en kage, for at vi skulle vide kønnet på vores baby.

– Jeg følte ikke, at det var os. For ikke at tale om, at vi begge var alt for nysgerrige til at lade en skrive det på en seddel, og vi så skulle læse den senere. Glem det.

Planen var dog, at Kasper skulle tegne et hjerte på Helenas mave med afsløringen, men det endte med at blive noget griseri, og derfor gjorde de det enkelt og godt med en besked i sandet.

Det er lidt mere end en måned siden, at ”Bachelor”-parret kunne fortælle, at de skulle være forældre.

Her fortalte Helena Witt også, at hun har termin til december.

Sponsoreret indhold