Kasper Skak og Helena Witt uenige om navnet: – Vi kæmper stadigvæk
LÆS OGSÅ: Kasper Skak skyder mod Viaplay efter ”Paradise Hotel”-comeback
Den 18. juni kunne Kasper Skak og Helena Witt afsløre, at de venter deres første barn.
Lidt mere end en måned senere kom det frem, at familien bliver udvidet med en lille prinsesse.
I parrets lejlighed, som de flyttede ind i tilbage i februar, har Kasper Skak også sørget for at gøre hjemmet klar til parrets lille pige.
Der er med andre ord styr på det meste – på nær en ting.
Nemlig navnet.
Det fortæller ”Bachelor”-parret til SE og HØR, som møder dem til gallapremieren på ”Venom: The Last Dance”.
- Navn, der kæmper vi stadigvæk lidt. Både med pigens navn og efternavn, siger Kasper inden han bliver afbrudt af Helena.
- Ej, efternavn troede jeg faktisk, at vi havde aftalt.
- Har vi det?
- Ja, det troede jeg faktisk, lyder det fra Helena Witt, som mener, at parret lige ”tager den bagefter” interviewet.
Kasper Skak forklarer, at det har været en lang ”battle” med efternavnet.
Med termin til december har parret dog fortsat god tid til at blive helt enige om, hvad deres kommende lille prinsesse skal hedde.
Både til fornavn og efternavn.
Du kan se hele interviewet med Kasper Skak og Helena Witt i videoen øverst i artiklen.