Reality10. oktober 2023

Katrine Hoffmann er blevet single: - Det vil jeg ikke byde min datter

Sidste sommer toppet forholdet mellem "Paradise Hotel"-deltageren Katrine Hoffmann og nu ekskæresten Jannik, da de fik en datter. Nu er de gået fra hinanden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
For lidt over et år siden blev Katrine Hofmman og Jannik forældre for første gang. Nu er de gået fra hinanden.
 Video: Elena Hybel Colding

LÆS OGSÅ: "PARADISE"-VINDER RASER OVER UDTALELSE

I sommeren 2022 ville lykken ingen ende tage for "Paradise Hotel"-stjernen Katrine Hoffmann og kæresten Jannik.

Parret kunne med stor stolthed fortælle, at de var blevet forældre for første gang. Datteren Luna havde meldt sin ankomst.

Men alting har en ende.

- Det er korrekt, at Jannik og jeg ikke længere danner par, fortæller Katrine til SE og HØR, da vi kommer i kontakt med hende.

- Af respekt for privatlivets fred vil jeg ikke gå i dybere detaljer omkring bruddet, andet end at vi, efter at være blevet forældre sammen, er blevet opmærksomme på, at vi simpelthen er for forskellige, og at vi hver især har haft nogle forventninger til hinanden, som ikke er blevet indfriet, uddyber paradisoen.

Katrine Hoffmann, Jannik
Katrine og Jannik nåede at være kærester i lige knap tre år.
 Foto: Birger Storm

Katrine vil ikke komme ind på, hvad der er sket mellem hende og Jannik, som har ført til bruddet mellem dem.

Sikkert er det dog, at hun altid vil sætte sin datters behov forrest.

- Hvor meget jeg end ville ønske for vores datter, at vi kunne leve drømmen om en kernefamilie, må jeg og vi erkende, at det er bedst for alle, at vi er glade forældre hver for sig frem for at bo sammen i et dysfunktionelt hjem, forklarer hun.

- Jeg er selv vokset op med to forældre, som var sammen 20 år for længe, så jeg ved, hvor ødelæggende det kan være. Det vil jeg simpelthen ikke byde min datter.

For nu bor Katrine og Luna stadig hos Jannik, indtil paradisoen har fundet et nyt sted at bo, som hun leder efter med lys og lygte.

- Det er en megaærgerlig og trist situation, men vi er begge indforstået med, at det er bedst sådan, som tingene har udarbejdet sig, slår Katrine fast.

Her kan du lytte til det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor "Ex on the Beach"-stjernen Regitze Bach er gæst:

Sponsoreret indhold