Kennie fra ”Se mig, hør mig, elsk mig” stemplet som ”fuckboy”: Antallet af partnere er trecifret

LÆS OGSÅ: Ny "Paradise Hotel"-babe løj om kærligheden: Har været sammen siden februar
Han er aktuel i TV 2 Plays realitydatingprogram ”Se mig, hør mig, elsk mig”, hvor han i hvert fald udseendemæssigt er mange af kvindernes favorit.
Men i afsnit seks formår 26-årige Kennie Pagaard at kysse på tre forskellige kvinder til Full Moon Party, og så begynder kommentarerne straks at rulle ind.
For er Kennie bare en ”fuckboy”, som overhovedet ikke er med i ”Se mig, hør mig, elsk mig” for at finde kærligheden?

Til TV 2 Echo lyder der et rungende ”nej” til det spørgsmål.
Faktisk er han træt af at blive stemplet som ”fuckboy”.
- Jeg er sexglad og har mange lyster, men jeg føler ikke, at jeg er en ”fuckboy”.
- Jeg bliver mødt af, at jeg kun er en ”fuckboy”, og jeg ikke har nogen følelser. Jeg er træt af at høre på det.
I videoen afslører Kennie Pagaard også, hvor mange han egentlig har været sammen med.
Og her kan han ikke nævne det præcise antal, og det er der nok også en god grund til, når man hører tallet.
- Det er trecifret.
Om han er tættest på 101 eller 999 kommer han ikke nærmere ind på, men budskabet er faktisk heller ikke dette.
Budskabet er noget nærmere det modsatte, at han er træt af at blive stemplet som en ”fuckboy” uden følelser.
Han tænker også tilbage på en episode, hvor han fortalte en kvinde, hvor mange han havde været sammen med.
Her blev han hurtigt ikke mødt af en forståelse, men meget mere af et dømmende syn på ham som person.

Hvis man har set Kennie i ”Se mig, hør mig, elsk mig” har man også lagt mærke til, at han er noget mere direkte end nogle af de andre fyre.
Men som han siger i videoen med TV 2 Echo, så er de alle forskellige mennesker, som kommer med hver deres, og han er nok bare lidt mere direkte.
Om Kennie Pagaard ender med at tjekke alene ud af hotellet, finde kærligheden, eller måske tilføje en kvinde ekstra til listen, må vi vente med at se til alle afsnit af ”Se mig, hør mig, elsk mig” er ude.