Det skal han hedde: Kia og Knaldperlens søn døbt
Kia Sødergreen og Walid 'Knaldperlen' Bechara lærte hinanden at kende under Kanal 5-programserien 'Kongerne', hvor de festede så eksotiske steder som Marielyst, Svendborg og Thailand.
'Knaldperlen' var med fra 2011-2015, mens Kia medvirkede i 2014 og 2015.
Og selv om 'Knaldperlen' efter eget udsagn havde haft sex med et utal af piger, slog lynet ned i ham, da han mødte Kia, og siden da har de været uadskillelige.
Autolakereren og sygeplejersken flyttede sammen, og snart var der småfolk på vej.
Det resulterede i fødslen af ønskebarnet Marcus den 17. september sidste år.
Men Kia udviklede en måneds tid efter fødslen en fødselsdepression, som har betydet, at hun siden oktober 2017 har været indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Og siden da har Walid overtaget hendes barselsorlov og har med stor kærlighed og omhu taget sig af parrets lille dreng.
Hun har både været indlagt på en åben afdeling og den lukkede afdeling og har - ganske befriende og modigt - delt glæder og sorger ved sygdommen og indlæggelsen.
Som uddannet sygeplejerske føler Kia en forpligtelse til at være med til at bryde tabuet om psykisk sygdom, og hun har - helt fortjent - høstet mange roser for sin åbenhed med næsten daglige opdateringer på Instagram, hvor hun uden at udlevere hverken personale eller medpatienter beretter om op- og nedture og de små, men stabile skridt på vejen mod helbredelse og udskrivning fra hospitalet.
Walid og Marcus besøger hende på hospitalet i det omfang lægerne anbefaler det, og hun har mulighed for at tage på besøg hos sine forældre og spise til aften og have noget tid sammen med Marcus og Walid.
Søndag var Kia ude fra hospitalet for at deltage i en helt særlig begivenhed.
Marcus skulle døbes.
Og den lille glade dreng, der har et smil, der minder om faderen, blev døbt Marcus Malvin Sødergreen Bechara.
Og at dømme efter Kias Instagramprofil blev det en dejlig dag Med Marcus i centrum og omgivet af familie og venner, hvor Kias lillebror stod gudfar til lille Marcus.
Trine Torp Steffensen, der medvirkede under kælenavnet 'Blondie' i 'Kongerne' var også med til dåben.
Hun blev efter sin medvirken i 'Kongerne' gift med kæresten Jonas, men efter halvandet års ægteskab blev de skilt i november sidste år.
Medvirkende til at forholdet kørte skævt var, at de havde købt hus i Hvalsø ved Roskilde - alt for langt væk fra Trines familie, venner og arbejde.
Efter skilsmissen rykkede hun ind på et værelse på Amager, og selv om det har været hårdt, er der lys for enden af tunnellen.
Det tidligere par netop fået solgt huset i Hvalsø, så der ikke er mere, der binder dem sammen, og Trine kan derfor for alvor komme videre efter det kuldsejlede ægteskab.
Se masser af dejlige billeder fra Marcus' barnedåb og tiden op til dåben herunder: