Reality24. februar 2022

Kian Damsgaard lyver på tv: Nu står moderen til hans søn frem

Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Kian Damsgaard gjorde forleden tv-comeback i Discovery+-programmet "Date mig i et døgn", hvor han fortalte daten Annelouise, at moderen til hans barn var et one night stand. Det er en lodret løgn, og nu står Fie Clausen, som er mor til Kians søn, frem for første gang.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fiekian.png
 Foto: Privat, Nicolas Tobias Følsgaard

For rullende kameraer hævdede Kian Damsgaard, at moderen til hans søn var et one night stand, som valgte at beholde barnet. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke.

Det står rimelig hurtigt klar efter en simpel Google-søgning på den tidligere paradisos navn - og det står endnu mere klart, når man taler med moderen til barnet, Fie Clausen.

I et interview med SE og HØR står hun nu frem, fordi hun gerne vil fortælle sandheden om sit forhold til Kian. Det kom nemlig noget bag på Fie Clausen, da Kian sagde, at hun bare var et engangsknald, da han fortalte om sin søn i "Date mig i et døgn".

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-02-24_kl._15.50.41.png
 Foto: Privat

Fie Clausen har sammen med Kian Damsgaard sønnen Mason, som er 15 måneder gammel (Foto: Privat)

- Den undrede mig. Jeg tænker ikke, at et one night stand varer fire måneder, siger Fie Clausen til SE og HØR.

Hun fortæller, at de var kærester i fire måneder, inden de gik fra hinanden. Det skete kort tid efter, hun blev gravid.

- Vi var til dels uenige om barnet, men han kom så til fornuft og sagde, at han gerne vil være en del af det. Men vi blev enige om ikke at gøre det som et kærestepar, forklarer Fie Clausen.

Hun blev enormt ked af det, da hun kunne høre sin ekskæreste, og far til sønnen Mason, sidde og lyve på landsdækkende tv.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/61efe8398ddd1_thumbnail.png
 Foto: Discovery Networks Danmark

Det var på den første dag ud af tre i "Date mig i et døgn", at Kian Damsgaard fortalte daten Annelouise, at moderen til sin søn var et one night stand (Foto: Discovery Networks Danmark)

- Jeg blev stille og kunne mærke, at jeg blev ked af det over, at han vælger at lyve på den måde, når han har udtalt andre ting i gamle artikler. Det undrede mig, og jeg blev oprigtigt ked af det, fortæller Fie Clausen.

Gør det for sønnen

Det er første gang, Fie Clausen fortæller sin historie, og hun gør det ikke for sig selv. Hun gør det for sønnen Mason.

- Hvad, der bliver sagt om mig, er ligegyldigt. Men når der kommer usandheder om min søn, så reagerer jeg, slår hun fast og uddyber:

- Det, der bekymrer mig mest, er når Mason bliver gammel nok til at sidde og se sin far lyve på fjernsyn.

SE og HØR har af flere omgange forsøgt at få et interview med Kian Damsgaard eller blot en kommentar. Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Sponsoreret indhold