Reality15. oktober 2019

Klamydia i øjnene? Teitur Skoubo forklarer voldsom reaktion

"Paradise Hotel"-vinderen Teitur Skoubo ligner noget fra en gyserfilm for tiden. Nu forklarer den drukglade færing, hvorfor hans øjne er ildrøde, og om det virkelig skyldes klamydia
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/image2.jpeg
 Foto: Privat

Gaderne på Færøerne er lige nu hjemsøgt af Teitur Skoubo, som render rundt og ligner noget fra en gyserfilm.

På Instagram har man i flere dage kunne følge med i, at "Paradise Hotel"-vinderen har fået mere og mere røde øjne. Det resulterede i, at hans gode venner Jonass Jannec og Lenny Pihl skrev, at færingen har fået klamydia i øjnene.

Over for SE og HØR lægger Teitur bestemt ikke skjul på, at han er træt af at rende rundt med ildrøde øjne.

- Det har sgu gået bedre, vil jeg sige. Jeg har absolut ingen idé om, hvad der er sket. Det bliver bare værre og værre. Jeg fik sådan noget salve i af lægen i går, men jeg tror ikke, det går den rette vej, så jeg skal nok til lægen igen snart, fortæller Teitur til SE og HØR over telefonen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190719_mr_paradise_038.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Teitur vandt tidligere i år "Paradise Hotel", hvor han snød patneren Anne Plejdrup i finalen og løb afsted med 300.000 kroner i præmiepenge (Foto: Mikael Rieck)

Men har du så klamydia i øjet?

- NEJ! Jeg har ikke klamydia i øjet. Jeg blev tjekket for det, også fik jeg bare en salve, som jeg skal bruge, og hvis den ikke virker, skal de tjekke mine øjne bedre, siger Teitur og fortsætter med en sviner til vennerne Jonass og Teitur:

- De er nogle fucking idioter, fordi nu tror alle, at jeg har klamydia i øjnene. Der er ikke én, som tror på, at jeg bare har øjenbetændelse.

Når man har set billederne af Teiturs øjne kan det da også være svært at tro på, at det "bare" er en almindelig omgang øjenbetændelse. Og det er den drukglade fyr godt klar over.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/image1.jpeg
 Foto: Privat

Teiturs øjne er blevet værre og værre, for hver dag der går (Foto: Privat)

- Jeg skal snart til lægen igen, og hvis det viser sig at være klamydia i øjnene, så bliver det bare en endnu sjovere historie, griner paradisoen.

Man skulle måske tro, at sådan en heftig omgang ville få Teitur til at lægge lidt låg på festlysten, men sådan forholder det sig åbenbart ikke.

- Jeg har været i byen, det gjorde bare det hele værre. Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu. Folk bliver jo bange, når de går forbi mig, konstaterer den færingen med de røde øjne.

Se Teitur og Jonass lege "Jeg har aldrig...":

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold