Reality3 timer siden

Knalder løs på ”Paradise Hotel”: Sådan undgår de kønssygdomme

Har du stadig til gode at se en paradiso bruge kondom? Det er, fordi det nærmest aldrig sker. Nu fortæller den 23-årige paradiso Theis Horndrup, hvordan de undgår at hive klamydia, gonnoré og andre kønssygdomme med hjem fra Mexico
Theis Horndrup medvirker i den nye sæson af "Paradise Hotel".
Theis Horndrup medvirker i den nye sæson af "Paradise Hotel".
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: "Paradise Hotel"-gutter stopper fyld i underbuksen: Nu forklarer de

Der er ild i lagnerne på ”Paradise Hotel”.

Der bliver gået til den i badekarret, på græsplænen, i dobbeltsengen – ja, sågar i Eiffeltårnet …

Og det hører til sjældenhederne, at deltagerne bruger kondom.

Til Her & Nu fortæller Theis Horndrup, at deltagerne gennemgår et grundigt sundhedstjek, inden de tjekker ind på hotellet.

– Vi bliver tjekket for syv forskellige kønssygdomme, inden vi rejser afsted. Man møder op hos lægen, hvor man får taget både blod- og urinprøver. Derefter får man besked om, hvorvidt man er clean, og et par dage senere går turen til Mexico, fortæller han til ugebladet.

Fra det øjeblik testen er taget, står den på cølibat, indtil de rammer Mexico, tilføjer han.

Kønssygdomme er dog ikke deltagernes eneste bekymring.

”Paradise Hotel” er en lang demonstration af, hvordan babyer bliver til, men det bliver der ikke noget af.

For pigerne er ifølge Theis enten på p-piller eller anden form for prævention.

Sponsoreret indhold