Reality30. juli 2021

Kristian vandt Michelle i "Fem fyre flytter ind": Jeg har planlagt frieriet

Michelle valgte håndværkeren Kristian og er blevet bonusmor til to. Nu kigger parret på hus, mens Kristian venter på det helt rigtige tidspunkt at falde på knæ.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/michelle_kristian_fem_fyre_flytter_ind_stadig_sammen_frieri.jpg
 Foto: Privat

Hun ville egentlig ikke have en mand, der havde børn i forvejen.

Men Michelle, der er den første kvindelige hovedperson i det nye TV 2-program "Fem fyre flytter ind", endte alligevel med at vælge den charmerende håndværker Kristian.

- Jeg kunne mærke det i maven allerede ved vores første kys. Og vi er stadig meget forelskede, fortæller Michelle til SE og HØR knap et år efter optagelserne.

https://imgix.seoghoer.dk/627228c8-5763-4b1b-b572-7d96f4cacd23.jpg
 Foto: Blu/TV 2

Kristian (t.h.) har en søn på ti og en datter på 13 år. - Jeg er ikke bare "fars kæreste", jeg er bonusmor, fortæller Michelle. Foto: Blu/TV 2

Hun vil stadig gerne føje et eller to børn mere til familien, og den er Kristian med på - han har lovet hende det første og sagt, at de sagtens kan kigge på endnu et, hvis hun ønsker det.

- Men jeg vil giftes først, forklarer Michelle, der har en intern joke med Kristian om, at der må være noget galt med hans knæ.

Kristian har dog samme ønske. Og han har faktisk allerede planlagt frieriet, fortæller han. Men Michelle går og venter utålmodigt på en forlovelsesring.

https://imgix.seoghoer.dk/e18ee752-689f-4b21-911a-8a63dc7aa31d.jpg

Fem mænd flyttede ind hos Michelle, og over tre dage skulle hun eliminere dem én for én. Til sidst stod Kristian tilbage. Foto: Niels Borup/TV 2

- Jeg har ikke haft muligheden for at fri her under corona, fordi det har været svært at rejse, afslører Kristian, da SE og HØR spørger til planerne.

- Jeg har allerede planlagt frieriet, og jeg vil jo gerne have, det skal være lidt romantisk. Derfor er jeg ikke faldet på knæ endnu. Mere kan jeg ikke rigtig fortælle lige nu, siger han, mens Michelle griner.

Vi kan ikke få nok

Hun fortæller også, at der er andre ting, der lige skal falde i hak før familieforøgelsen. Udover at blive gift skal parret også have en større bolig.

https://imgix.seoghoer.dk/7acbf232-2be7-4e7e-ba8f-72cd0733c2bf.jpg

I programmet bor Michelle i huset, som hendes eks har sat i stand. I dag er det solgt, og nu leder hun og Kristian efter et stort hus, der kan rumme dem begge, de to børn og et-to kommende ... Foto: Blu/TV 2

- Jeg har solgt huset til mine forældre, og nu er vi ved at sætte Kristians hus i stand, så det også kan blive solgt, forklarer Michelle, der er flyttet i lejlighed.

- Jeg er dog mest hos Kristian, så vi er tæt på de to børn. Vi har boet og været meget sammen her under corona, og det lyder sukkersødt, men vi kan ikke få nok af hinanden.

https://imgix.seoghoer.dk/img_6386_1.jpg
 Foto: Privat

Michelle og Kristian er stadig meget forelskede, fortæller de. Foto: Privat

Sponsoreret indhold